på udkig efter nyt

[Arontala Lodbrog-Dryake]

Arontala Havde rejst langt denne kolde dag. Det var gået hen og blevet aften og han havde brug for en pause. Gangeren han havde en gang var gået bort, så nu rejste han rundt på egne ben. Det havde naturligvis styrket ham, men han savnede nu godt nok at ride.

Han var kommet til Sinnigs by, hvor han havde fundet et forholdsvis godt etablissement. Her havde han besluttet sig for at overnatte, for derefter at rejse videre mod syd. Han var gået ind i denne finere kro for at få noget at drikke. Han havde fundet sig et bord efter at have bestilt et krus mjød, til at dulme kulden der stadig hang i ham.

Han sad ved bordet og kiggede rundt. Der var ikke lige umiddelbart nogen han lige genkendte, men nu var det jo også knap 5 år siden han havde været på disse kanter. Bordet var henne i et mørkt hjørne, hvorfra han kunne holde øje med hvad der foregik rundt om i kroen. Han sad med sin pibe og var ved at tænde op.

[Ewell Isgar]

Ewell Isgar trådte ind i krostuen, og bankede tundraens sne af støvlerne, imens han langsomt så ud over krostuen. Han var iført sin mørke kappe og en skarlagenrød tunika. Hans uudgrundelige blik betragtede de mange mere eller mindre fulde folk, der sad og gjorde sig kloge, og han afskyedes derved. Han gik med langsomme skridt længere ind i lokalet.

Han kom normalt ikke på sådanne steder når han havde et valg, men når han var ude på sine lange gåture gjorde han tit holdt her, hvis aftenen kom for hurtigt til at han kunne nå hjem. Det var trods alt mere værdigt end en hule, og det lå i Sinnings by, så her kunne han i det mindste blive behandlet med nogen respekt, værende en af Sinnings loyale følgere.

Han gik op til krostuens disk. "Varm mælk med honning" sagde han til den lidt fedladne mand bag disken, samtidig med at han lod en lille håndfuld kobbermønter ramme disken. Den lille mand nikkede uden et ord, og fik en af køkkenpigerne til at varme noget mælk. Han undskylede med et anstrengt smil for ventetiden. Ewell løftede hånden som tegn på, at det intet gjorde. Han vendte sig og så ud over lokalet atter engang. Han studsede lidt ved den fremmede i hjørnet, men folk kan jo have så mange grunde til at holde sig til skyggerne.

[Arontala Lodbrog-Dryake]

Arontala fik med det samme øje på den fremmede der lige var trådt ind ad døren. Da han så bestilte varm mælk med honning, blev han en smugle forbavset. Manden lignede ellers, i hans øjne, en der helst ville have noget lidt stærkere.

Han sad med piben i munden og røg, stille og roligt, for ikke at tiltrække sig mere opmærksomhed end allerhøjest nødvendigt. Han sad også med et krus mjød, som han endnu ikke havde fået tømt. Han sad faktisk længe og studerede den fremmede, mens han gættede på hvad det dog var for en slag. Var han adelig eller en ridder, en tyv eller tigger? han vidste det ikke, men han var sikker på at han havde set ham før, sammen med hans onkel eller far. Det undrede ham hvem denne fremmede mon kunne være. Bare den måde han slyngede penge på bordet, havde sin betydning for hvem og hvordan en person var. Han sad og overvejede sine næste træk. Skulle man kontakte ham? eller lade ham være? følge efter ham, når han engang gik igen? Alt dette var han ikke helt sikker på. Tiden måtte vise hvad der ville ske.

[Ewell Isgar]

Ewell stod lidt og betragtede de andre krogæster, imens han tog sine handsker af. Efter at have hængt dem ved sit bælte kørte han langsomt fingrene over sit overskæg - det var fugtigt af smeltede snefnug og hans egen kondenserede ånde.

Hans tanker var langt væk, da han et øjeblik senere blev revet ud af det, af den lille krovært der stillede kruset ved siden af ham. Han mumlede en tak med et nik og et begrænset smil. Han tog kruset og gik ned imod hjørnet, hvor den piberygende mand sad. Inden han nåede så langt satte han sig dog ved et ledigt bord, ikke alt for langt fra kaminen. Normalt var sådan nogen pladser optaget, men i aften var der åbenbart en tynd omsætning.

Han sendte den dystre herre et længere blik med rynkede bryn, inden hans opmærksomhed gled over på kruset foran ham. Den varme damp der steg op til ansigt og bragte sød aroma med sig gjorde ham døsig - efterhånden som han tøede op efter den lange gåtur begyndte velbehag at sprede sig. Han sad, uden at tænke videre over det, og kiggede halvtomt ud i luften imens hans tanker kredsede om nært og fjernt.

[Arontala Lodbrog-Dryake]

Arontala kiggede kort på den fremmede mand, der var begyndt at stirre lidt på ham. Han brød sig ikke rigtigt om at blive lagt mærke til, især lige for tiden. Han skyndte sig at dreje hovedet, så det så ud til at kiggede et andet sted hen. Han sad med piben i munden og tog et sug en gang i mellem, Det var længe siden han havde været så varm, som han var nu.

Han kiggede kort ned på det krus der stod foran ham. Der var stadig væk noget i. Det var godt. Hans ene hånd gled langsomt, ned under bordet, ind bag kappen, som han havde om sig. Der fandt han en lille klinge, som han havde glemt han stadig bar. Kniven havde han haft, siden han var dreng og det var en af de første våben han trænede med. Han holdte klingen i sin hånd, mens han stille prøvede at huske nogle af de leksioner hans far havde givet ham.