Edwin Julyan Lodbrog

[Edwin Lodbrog]

Fulde navn: Edwin Julyan Lodbrog
Kaldenavne: Ed, Væbner Lodbrog, stritøre etc.
Alder: 14
Køn: Dreng – Som flere af de yngre mandlige medlemmer af huset Isgar har bemærket har Edwin ”endnu ikke fået hår på den” og han regnes derfor ikke som værende i de voksnes rækker.
Hus: Lodbrog
Len: Lodbrog
Titel: Væbner/Junker
Ansigt: Colin Morgan

Erhverv: Væbner for Ser Hrafnir Isgar.
Tid: Omtrent et halvt år. Før han blev væbner var han dog page for samme ridder i fire år.
Dygtighed: Det arbejde, der endnu minder om hvad han lavede som page, er han efterhånden veltrænet i. De nye opgaver, der gerne skulle forberede ham på selv at blive ridder, kniber det mere med. Han kan på ingen tid gøre sin ridders hest og udstyr klar og nemt overmande en modstander med træningssværd i sin simple skjorte, men til gengæld kniber det en anelse med at klare de tilsyneladende nærmest obligatoriske daglige løbeture og fægtekampe i ringbrynje. Han kan slet ikke forestille sig hvor tungt det kan blive en dag, når der ryger pladerustning oveni.

Kropsbygning: Edwins krop er endnu ikke fuldt udviklet og han er derfor ikke i stand til at præstere en muskelmasse som en voksen mands. Det til trods er han i aldeles glimrende form og ganske veltrænet. Han har ikke en typisk krigers bygning, men har kæmpet sig til både en hvis respekt blandt sine jævnaldrende og den nødvendige styrke til meget af det arbejde han må udføre. Han er omtrent 180 centimeter høj og ville have været ranglet, hvis ikke han var så fysisk aktiv som han er.
Hudfarve: Lys.
Hårfarve og -stil: Mørkebrun.
Øjne og ansigt: Blå. Hans mest genkendelige træk er hans store ører, der tillige stritter en del mere ud i luften end han selv bryder sig om.
Hverdagstøj: Edwins afstamning efterlader ham i teorien et økonomisk råderum, der ville give ham mulighed for at gå mere imponerende klædt end han i realiteten gør, men livet som væbner giver ikke megen plads til fine fornemmelser. Det er helt som Edwin gerne vil have det og han trækker kun nødtvungent i den alt for pæne tunika i sin ridders farver, som er pakket ned sammen med de matchende hoser og det sorte, flettede læderbælte. I sin dagligdag er han ydmygt klædt på i jordfarver og praktisk hør og uld. Kvaliteten af hans tøj kan der ikke sættes en finger på, men snittet er simpelt og tøjet beregnet til at kunne arbejdes i.

Styrker:
- Fart.
Det skal forstås helt bogstaveligt. Edwin både løber stærkt og er trænet i meget hurtigt at komme fra a til b, pakke sine ting sammen og rykke videre. Det er en evne, som er voldsomt brugbar i det til tider omrejsende liv han både lever nu og håber på at komme til at leve som ridder, når han en dag har gjort sig fortjent til sit skjold.
- Dedikation.
Til både faget og Ser Isgar. Hvad end man måske kan sige om både dagligdagen og manden, så ved Edwin hvad han vil og hvilken vej, der fører derhen. Han kaster sig helhjertet ud i sine opgaver og udfører dem nøje, uanset hvor træt, frustreret, kold eller sulten han så måtte gå hen og blive. Han er hårdtarbejdende, også selvom han er født med en sølvske i munden. Det kan ingen tage fra ham.
- Smidighed.
Hellere lille og hurtig end stor og tung er tilsyneladende skrevet med Edwin i tankerne. I hvert fald foretrækker han det første og lever ganske glimrende op til det, når han er uden armering. Han er ganske god til simple brydekampe, men vinder oftere på smidighed og tricks end han gør på styrke.
Svagheder:
- Naivitet.
En del af Edwins idealisme, og måske den han burde have fået banket ud af knolden for længst, er en evig tro på det gode i mennesket og evnen hos alle til at gøre det rigtige. Han har ikke rigtig nogen idé om hvordan en livstid i fattigdom eller desperation kan påvirke et menneske, fordi hans eget liv aldrig for alvor har været præget af nogen form for mangler i længere tid af gangen.
- Overblik.
Eller rettere manglen på samme. Indenfor det sidste halve år har ridder Isgar drejet undervisningen i strategi over på noget langt mere overordnet og Edwin fatter, trods lange nattetimer foran store kort, stadig ufattelig lidt af det store billede omkring slagene i den krig, der sluttede da han var otte. Han er ingen strateg og foretrækker at være en brik eller sin egen herre, frem for at planlægge for adskillige tusind mennesker. At en ridder bør være rustet til begge dele er han dog klar over og han kan endnu nogen morgner ses med enorme rande under øjnene, fordi han har siddet og stirret sig blind på troppernes imaginære placering den halve nat.
- Manglende muskelkraft.
Edwin er overhovedet ikke bange for at tage fat eller at betragte som svagelig, men han har ganske enkelt ikke en krigers bygning og må arbejde hårdere for at opnå den samme styrke som nogen kommer let til.
Planer/drømme: Edwin har de sidste fire år arbejdet som page med det mål at blive væbner for senere at kunne blive ridder. Han er ikke den førstefødte søn i familien og kan således ikke gøre sig forhåbninger om nogen mærkbar arv, uanset sin fars nuværende økonomiske støtte. Han er desuden stolt ved tanken om at kæmpe for folket og anser de ridderlige dyder for nærmest hellige.
Elsker:

• At slås. Om en kamp så foregår med næverne, et træsværd, eller et sløvt træningssværd i stål eller snart sagt enhver anden form for øvelsesvåben, så holder Edwin ufattelig meget af den fysiske udfoldelse og det at se sin modstander i øjnene. Han elsker at vinde, men ved samtidig aldeles udmærket hvor meget man lærer af at tabe – det gør det dog ikke mindre bittert.
  
• Livet på farten. Potentialet for eventyr, uanset hvor lille det er. At rejse er at leve og Edwin vil gerne have det hele med.
  
• Planlægning. Forstået som i planlægning af en rute eller hvilken oppakning, der er nødvendig for en rejse på fem dage. Helt simple ting som at være ansvarlig for at alle punkterne på en liste er klar til afkrydsning.
  
• Frihed. Ikke ligefrem det en væbner har mest af. Når han en sjælden gang kan råde over sin egen tid udnytter han det dog til fulde. Han er at regne som en ung knægt efterhånden og har bestemt behov for at slå sig løs. De få gange der er mulighed for det er det nøjagtig hvad han gør.

Hader:

• Den ringbrynje han til tider, og alt for ofte efter hans mening, må iføre sig for at vænne sig til vægten. Han ved udmærket at det er af stor vigtighed at han lærer at gå med den, men det ændrer ikke på det faktum at han skærer ansigt hver gang han tager de første skridt i den og desuden hader indædt at træne med den på. Han føler sig frihedsberøvet uden sidestykke og tredive gange mere klodset end ellers.
  
• Regn. At være våd og forfrossen er ikke en sjældenhed, men det er aldrig en behagelig tilstand og han er lige så lidt glad for det som alle andre.
  
• Uretfærdighed. Edwin er ordentlig overfor folk, hvis de er ordentlige overfor ham og han kan ikke fordrage uretfærdigheden i det modsatte, hverken rettet imod ham selv eller andre. At han dog adskillige gange har været nødsaget til at bide sin harme i sig har ikke ændret på hans antipati. Tværtimod.

Hemmeligheder: Edwin har, af åbenlyse grunde, ikke ligget med et pigebarn endnu. Det er næppe nogen hemmelighed overfor de, der kender ham, men omvendt virkelig ikke noget han praler med. Det brovtende selskab han ofte befinder sig i kunne alt for nemt finde på adskillige jokes om hans manglende erfaring mellem kvindeben og han har det med at gøre sig usynlig – men spidse ører – når samtalen falder på emnet.
Personlighedsbeskrivelse: Edwin er en drømmer og en idealist. Selv efter fire et halvt år i Ser Isgars tjeneste med barske realiteter, hårdt arbejde og mudder. Han betragter de ridderlige dyder som det ypperste regelsæt man kan efterleve og forsøger selv, imens han lægger planer for fremtiden, når han en dag gør sig fortjent til sit skjold. Hans dagligdag består af hårdt arbejde, svære lektioner og ditto hård fysisk træning og der er ikke en nat hvor han ikke dejser udmattet om i sin seng. Det passer ham glimrende. Han elsker at føle at han har brugt sin tid fornuftigt og endnu mere at han enten har gjort en forskel eller med tiden kan komme til det.
Familien hjemme i Lodbrog er det ham sjældent forundt at se, men de få gange det er sket indenfor de sidste fire år husker han tydeligt. Han ser ufattelig meget op til sin far og endog sin to år ældre storebror og selvom han ved at hans vej vil blive en anden, stræber han ubevidst efter at opnå samme dyder som han bilder sig ind de har.

Civilstatus: Alene.
Forældre: Darren Regnar Lodbrog og Diane Sinning. Edwins far er lensherre over lenet Lodbrog.
Søskende: Storebroderen Jarren på 16 vintre, samt småsøstrene Raya og Iny på henholdvis 9 og 12 vintre.
Børn: -
Anden familie: Adskillige. Han kender på ingen måde navnene på dem alle.

Baggrundshistorie: Edwin blev født som anden søn i lensfamilien i Norden og er således temmelig privilegeret. Med privilegier følger der dog sædvanligvis også større ansvar og selvom han ikke er opvokset med den sikre viden, at alt omkring ham en dag kunne blive hans, så er han dog trods alt kvik nok til at vide, at hvis hans storebror en dag skulle gå hen og slå sig selv ihjel inden han har produceret en arving, så falder vægten på hans skuldre.

Modsat sin bror er det dog ikke det han er opdraget eller skolet til. Han har alle dage haft en større frihed for sin fremtid og drømte allerede da han var en bette knægt på fire om at udøve store gerninger og skabe sig et navn som en ridder. En forkæmper for retfærdighed og udøver af de dyder han kunne høre om i de historier de voksne læste op for ham. Da han nærmede sig sit tiende år var han fast besluttet og ville ikke høre tale om akademiske studier. Han skulle være kriger og ingen skulle sige andet. Vejen var derfor klar og tilbage var der kun at finde en ridder, der ville påtage sig knægtens uddannelse i de næste otte år.

Valget faldt på Ser Hrafnir Isgar, af den simple grund, at han skyldte sin lensherre en tjeneste og med aftalen i hus kunne Edwin slutte sig til ridderen i det tidlige forår. Han udtjente sin tid som page sidste vinter og er så småt ved at finde ud af hvad det egentlig betyder at være væbner i stedet.

Våben: Et simpelt ethåndssværd, der som sådan er udmærket, men ikke ligefrem en færdig ridders våben. Det er desuden ældre end Edwin selv.
Ganger: Alishia, en unghoppe. Hun er både godmodig og medgørlig, men absolut ingen kamphest.
Indkøb: -

Andet
”As long as there are bad men in this world, there will be good men to fight them. The thing is that these bad men often resemble the good men a great deal, though they wear different colours.”

[Admin]

Profilen er godkendt!

Rigtig flot profil. Go get them, son!