Post by Admin on Dec 30, 2011 23:04:31 GMT 1
Velkommen rejsende!
Jeg ser at du har rejst langt og længe! Sæt Dem ned hos mig, min ven. Jeg er den kendte lutspiller, Aiden den Skrålende, De har måske hørt om mig? Jeg har sunget for konger, prinsesser og adelige kredse. Vi lutspillere anser det som vores noble hverv at synge om alt der sker under solen i vort ganske land! Men hvad er nu det? De ser ikke ud til at være her fra egnen, min ven. Lad mig da fortælle dig om den jord De betræder. Sæt dem godt til rette, nu skal De høre om Kongekrigen!
Engang for 11 vintre siden, var der fred i Det Frie Land. Kong Valdemar den Gæve sad på tronen, og nød sine store fester og gode vine, uden at bekymre sig om fejder eller krige. Det kolde Nord holdt sig som altid for sig selv, mens det varme Syd og det frodige Vest etablerede handelsruter og blandede deres Huse. Østen var åben og fri, og aldrig før havde så mange Huse og familier slået sig sammen. Freden herskede i Det Frie Land, men på den anden side af Cirkelhavet, ved Flig Øerne var den frygtede Lord Taurus ikke villig til at overgive sit kongedømme, og blive en del af Det Frie Land. Han ønskede at være konge over den frodige ø-gruppe og dets folk. Lord Taurus mente ikke, at en ignorant konge som Valdemar, ville være i stand til at kunne lede handlen og økonomien, på de næsten selvstændige øer.
"Vort land er ikke som dette, Deres majestæt," Lord Taurus ville gøre alt for at vinde sit folks selvstændighed. "Vores økonomi og handel er anderledes. Vore love stemmer ikke overens, vort sprog er ikke det samme. Fligere og Frilændere vil aldrig kunne arbejde sammen!"
Lord Taurus forsøgte længe at appelere til Kong Valdemars forstand, men Kongen så igennem hans bøn, og påstod, at Øernes Konge var blevet syg efter magt. Flig Øerne skulle være en del af Det Frie Land, og Kong Taurus skulle afsættes, det var Kong Valdemars beslutning.
Kong Taurus havde intet andet valg, end at erklære krig.
Taurus og hans armada kunne let være blevet slået tilbage af det større lands krigsskibe, havde det ikke været for de mange tilhængere Fligerne havde fået på fastlandet. Lensherre, som før havde reddet under Kongens blå flag, red nu med det blodrøde flag, med den karakteristiske flammende tyr, symbolet på Taurus' Hus. Lensmænd, der før havde kæmpet side om side, skulle nu krydse klinger og stå ansigt til ansigt på slagmarken. Mange flygtede fra Kongebyen og søgte mod de mindre byer, hvor der var færre riddere og flere skjulesteder. Kongebyen, engang stor, smuk og lys, blev hærget af flammer, død og ødelæggelse. Alt lå i ruiner. Snart var der flere parter i krigen; de der kæmpede for Taurus, de der kæmpede for Kong Valdemar og de, der kæmpede for at overleve.
Krigen varede 3 vintre, inden Kong Valdemar den Gæve faldt i en kamp mod Ser Teron af Sommerdal. Tronen faldt til det Hus, som Ser Teron red under: Norgarthon. Ridderen Robert Norgarthon blev imod sin vilje udnævnt til Konge af Det Frie Land. Den nye Konges førte freden med sig, da han uden videre overlod Flig Øerne til deres egen Konge; Taurus. Der var endnu spændinger i Det Frie Land, hvor tilhængere af Kong Taurus ikke kunne bo side om side med deres modstandere. Mennesker blev forvist fra byer og udstødt, hvis de havde været på "den forkerte side" i den Store Krig. En krig, der syntes at have været meningsløs. Freden var dog genoprettet. Men hvor længe ville den blive?
Så, min ven, det er Det Frie Land De er kommet til! Jeg byder Dem velkommen af hele mit hjerte. Skal jeg spille endnu en sang? Nej? Men, min kære ven, De kan vel give en sølv for min historie. Måske to?
Jeg ser at du har rejst langt og længe! Sæt Dem ned hos mig, min ven. Jeg er den kendte lutspiller, Aiden den Skrålende, De har måske hørt om mig? Jeg har sunget for konger, prinsesser og adelige kredse. Vi lutspillere anser det som vores noble hverv at synge om alt der sker under solen i vort ganske land! Men hvad er nu det? De ser ikke ud til at være her fra egnen, min ven. Lad mig da fortælle dig om den jord De betræder. Sæt dem godt til rette, nu skal De høre om Kongekrigen!
Engang for 11 vintre siden, var der fred i Det Frie Land. Kong Valdemar den Gæve sad på tronen, og nød sine store fester og gode vine, uden at bekymre sig om fejder eller krige. Det kolde Nord holdt sig som altid for sig selv, mens det varme Syd og det frodige Vest etablerede handelsruter og blandede deres Huse. Østen var åben og fri, og aldrig før havde så mange Huse og familier slået sig sammen. Freden herskede i Det Frie Land, men på den anden side af Cirkelhavet, ved Flig Øerne var den frygtede Lord Taurus ikke villig til at overgive sit kongedømme, og blive en del af Det Frie Land. Han ønskede at være konge over den frodige ø-gruppe og dets folk. Lord Taurus mente ikke, at en ignorant konge som Valdemar, ville være i stand til at kunne lede handlen og økonomien, på de næsten selvstændige øer.
"Vort land er ikke som dette, Deres majestæt," Lord Taurus ville gøre alt for at vinde sit folks selvstændighed. "Vores økonomi og handel er anderledes. Vore love stemmer ikke overens, vort sprog er ikke det samme. Fligere og Frilændere vil aldrig kunne arbejde sammen!"
Lord Taurus forsøgte længe at appelere til Kong Valdemars forstand, men Kongen så igennem hans bøn, og påstod, at Øernes Konge var blevet syg efter magt. Flig Øerne skulle være en del af Det Frie Land, og Kong Taurus skulle afsættes, det var Kong Valdemars beslutning.
Kong Taurus havde intet andet valg, end at erklære krig.
Taurus og hans armada kunne let være blevet slået tilbage af det større lands krigsskibe, havde det ikke været for de mange tilhængere Fligerne havde fået på fastlandet. Lensherre, som før havde reddet under Kongens blå flag, red nu med det blodrøde flag, med den karakteristiske flammende tyr, symbolet på Taurus' Hus. Lensmænd, der før havde kæmpet side om side, skulle nu krydse klinger og stå ansigt til ansigt på slagmarken. Mange flygtede fra Kongebyen og søgte mod de mindre byer, hvor der var færre riddere og flere skjulesteder. Kongebyen, engang stor, smuk og lys, blev hærget af flammer, død og ødelæggelse. Alt lå i ruiner. Snart var der flere parter i krigen; de der kæmpede for Taurus, de der kæmpede for Kong Valdemar og de, der kæmpede for at overleve.
Krigen varede 3 vintre, inden Kong Valdemar den Gæve faldt i en kamp mod Ser Teron af Sommerdal. Tronen faldt til det Hus, som Ser Teron red under: Norgarthon. Ridderen Robert Norgarthon blev imod sin vilje udnævnt til Konge af Det Frie Land. Den nye Konges førte freden med sig, da han uden videre overlod Flig Øerne til deres egen Konge; Taurus. Der var endnu spændinger i Det Frie Land, hvor tilhængere af Kong Taurus ikke kunne bo side om side med deres modstandere. Mennesker blev forvist fra byer og udstødt, hvis de havde været på "den forkerte side" i den Store Krig. En krig, der syntes at have været meningsløs. Freden var dog genoprettet. Men hvor længe ville den blive?
Så, min ven, det er Det Frie Land De er kommet til! Jeg byder Dem velkommen af hele mit hjerte. Skal jeg spille endnu en sang? Nej? Men, min kære ven, De kan vel give en sølv for min historie. Måske to?