|
|
Post by Mariah Urbram on Jan 21, 2012 12:33:58 GMT 1
Mariah var meget stolt af sin søn. Hun havde allerede fra han var helt lille, sat retningslinier for hvad han måtte og ikke måtte, hvilket resulterede i, at han som 10årig allerede var utroligt høflig, havde et meget veltalende sprog og var rimelig intelligent. Fra han ikke var ret mange år, havde han fået de bedste læremestre man kunne købe. Hun gik meget op i, at han fik en ordenlig uddannelse, og at han kunne både regne, skrive og læse, samt holde en ordentlig samtale igang. Nogle mente at hun måske var gået for meget op i det, men kunne jo se på ham, at han allerede var meget dannet, hvilket Mariah var meget glad for.
Da ordet 'ridder' blev nævnt, kom der en speciel glød i Aleksanders øjne. Det var tydeligt at se på ham, at det virkelig var noget han ville. Et smil var gledet frem på hans læber, og han kiggede på Sir Leon. Han havde allerede gættet sig til, at det var den yngre, der var ridderen, og dermed Sir Leon. Han havde skam hørt om Lord Lodbrog, Nordens leder, og det var faktisk en mand, han så op til. Det var ikke noget han sagde til nogen, men i Aleksanders verdensbillede, var Lord Lodbrog en stor mand, en man kun kunne have respekt for og se op til.
"Meget gerne!" sagde Aleksander, da der blev spurgt om han ville være ridder. Det havde han ønsket siden han var helt lille og havde hørt de første ridderhistorier. Det var ligesom det, han gerne ville med sit liv. Han ville hellere være ridder, end han ville være lenshersker. Desuden var der mange år endnu, det vidste han, så det med at være lenshersker, var ikke noget han tænkte på.
Aleksander havde ikke fået nogen træning inden for sværd eller kamp. Han havde brugt de fleste år sammen med sine læremestre, der lærte ham hvad han skulle kunne indefor alt muligt andet. Og hans moder havde aldrig prioteret sværdtræningen særligt meget, hvilket han da var lidt muggen over. Han vidste dog, at hun var urokkelig på det punkt - han havde plaget alt for mange gange, men hun havde aldrig skiftet mening.
"Jeg ved at det er en lang og hård vej, men jeg har i sinde at klare det. jeg ved at jeg kan klare det," sagde hun med et smil. Han havde hørt, at han på mange punkter mindede om sin fader, og han vidste, at faderen havde været en fremragende sværdkæmper og ridder, så hvorfor skulle han ikke blive det?
Desuden var han meget viljestærk. Hvis han havde sat sig noget i hovedet, gav han ikke op. Han ville klare det, uanset hvad.
Glæde var til et se i drengens øjne, og da Lord Lodbrog sagde, at han var sikker på at han var god nok, fik det Aleksanders smil til at brede sig.
"Tak skal De have, Lord," sagde han, og bukkede for Lord Lodbrog.
|
|
|
|
Post by Darren Lodbrog on Feb 2, 2012 16:48:53 GMT 1
Darren Lodbrog betragtede drengen med et svagt smil. Drengen mindede ham om sin egen søn, som lige nu selv var i færd med at blive oplært til Ridder. Tanken morede Lodbrog en del.
"Udmærket," sagde han, egentlig ikke til nogen, og vendte blikket mod Lady Urbram. "Kan De skaffe os et værelse for natten, Lady Urbram?" spurgte han, og forsøgte at undgå at lyde for påtrængende. Søvnen nagede i baghovedet, og han havde mest af alt lyst til at kaste sig i en varm, blød seng. Et pludseligt hustru-savn fyldte hans hjerte.
Ridderen rettede sig op i sofaen og betragtede drengen med et køligt blik. "Du har meget at lære, unge Lord, men bare rolig. Du får ingen bedre læremester!" Lodbrog havde svært ved at gemme sit smil bag et falsk gab. Sir Leon bemærkede det og sendte sin ældre ven et advarende blik.
Lodbrog rejste sig, dels for at strække benene, og dels for at understreje at han havde et stort behov for at komme ned i en seng. |
|
|
|
Post by Mariah Urbram on Feb 7, 2012 11:04:03 GMT 1
Det glædede Mariah utroligt meget, at Aleksander mindede så meget om hendes afdøde mand. Hun vidste, at hvis han havde levet, ville han havde været stolt.
Mariah holdt sit blik på sin søn. Hun drejede dog blikket hen på Nordens leder, da denne snakkede til hende. Et lille smil kom frem på hendes læber.
Hun havde gættet sig til, at det var en lang rejse, go at hendes gæster ville have behov for at overnatte. Så selvfølgelig havde hun allerede fået nogle tjenestepiger til at redde op i tog værelser, så hendes gæster kunne få en dejlig nats søvn.
"Jeg har allerede fået redt op til jer i de to bedste værelser der er," svarede hun med et smil, og rejste sig fra sin stol. Hun gik endnu en gang hen til døren og forsvandt hurtigt ud af den.
Hun kom dog hurtigt tilbage, og denne gang havde hun en tjenestepige med sig.
Tjenestepigen bukkede for dem alle sammen.
"Ane vil vise jer til jeres værelser," svarede hun.
Aleksander fandt ridderen meget interessant, hvilket man tydeligt kunne se på ham. Det var sådan han gerne selv ville være engang.
"Jeg glæder mig til at lære en hel masse, Sir" svarede han med iver i stemmen.
"Det glæder mig meget, at De vil tage min søn i lære, Sir Leon," sagde Mariah med et taknemmeligt smil på læberne.
//Meget kort, sorry!
[/font] |
|
|
|
Post by Darren Lodbrog on Feb 12, 2012 23:34:14 GMT 1
Darren takkede Mariah og betragtede den unge tjenestepige med et mildt smil. Han takkede dernæst hende også, og rettede sig op. Han gik lod tungen fugte læberne, og vendte blikket mod Ridderen. Leon havde spottet den unge pige, og sendte hende et kækt smil og et blink med øjet. Lodbrog himlede med øjnene og håbede ikke Mariah ville kommentere på det; han havde ikke overskud til at skulle tage sig af Leons ensomhed i aften.
"Vi takker ydmugt for Deres gæstfrihed." mumlede han taknemligt og fulgte den unge pige. Leon sendte drenget et blink med øjet og smilte mildt. Han satte sig på hug foran drengen og betragtede knægten. "Jeg glæder mig til at lære dig alt hvad jeg ved, min dreng." Dernæst rettede ridderen sig op og smilte til Mariah. "Det er mig en ære, my lady."
Dernæst drejede ridderen om på hælen og fulgte den kønne tjenestepige, med et smil, der var lidt for kækt til at Darren brød sig om det.
"Godnat, my lady." sagde Nordens herre med et nik og de forlod lokalet.
// Meget kort, ligeså. Du fik et svar. Vi kan fortsætte tråden som i - "næste morgen"-agtigt, eller stoppe den d: Op til dig!
|
|
|
|
Post by Mariah Urbram on Feb 22, 2012 9:59:30 GMT 1
Mariah lagde ikke mærke til ridderens blik på den unge tjenestepige, hvilket nok var godt det samme. Dog ville hun ikke have sagt noget til det, da det sådan set ikke var noget hun skulle blande sig i. I stedet ville hun nok bare more sig lidt over det.
Hun lagde dog godt mærke til at den unge tjenestepige havde fået lidt røde kinder, hvilket bare fik Mariah til at trække på smilebåndet.
Selvom hun ikke havde set ridderens blik, gættede hun sig lidt tid det, da hun så tjenestepigens rosafarvede kinder.
Et smil var limet fast på Aleksanders læber, og det var tydeligt at se på ham, at han var ovenud lykkelig.
"Mange tak, Sir!" sagde han og sendte ridderen et stort smil.
"Æren er helt på min side," svarede Mariah, da ridderen sagde at det var ham en ære. Det glædede hende utroligt meget at han ville tage hendes søn i lære. Hun havde godt hørt om Sir Leon, og hun var sikker på at han var en god ridder, ellers havde Lord Lodbrog ikke bragt ham med, det var hun helt sikker på.
"Godnat Lord Lodbrog," svarede Mariah med et venligt smil. Dagen var gået som hun havde håbet på. Hun var meget taknemmelig for at Nordens Lord ville tage noget af sin dyrebare tid til at hjælpe hende.
Mariah gik med sin søn for at putte ham, og gik derefter til sit kontor. Hun havde en masse papirer der skulle laves og skrives, inden Nordens Lord og ridderen tog af sted igen. Senere måtte de finde ud af hvornår Aleksander skulle tage af sted.
//Out. Tænkte at det var bedst bare at oute den, og så kan vi altid lave en ny senere? :D
|
|
