|
Post by Emma Sophia Thorburn on Mar 4, 2012 16:49:48 GMT 1
Fulde navn: Emma Sophia Thorburn Kaldenavne: Sophia (vil ikke kaldes andet) Alder: 24 vintre Køn: Kvinde Hus: Thorburn Len: Sophia har for tiden ingen fast bolig, men er født og opvokset i Horndals Len. På trods af dette opholder hun sig som oftest i den sydlige eller vestlige del af landet. Titel: Ingen Ansigt: Reine-Hauru
Erhverv: Tyv Tid: Siden hun stak af i en alder af 20 vintre Dygtighed: Hvis det gælder om at tage fra folks lommer eller fra stande på markedet, så er det næsten som en leg, men det med indbrud mangler hun stadig en del øvelse i. Hun er ikke særligt god til at lirke låse, og har det med at vælte ting og skabe for meget larm når hun er i et hus hun ikke kender.
Kropsbygning: Normal Hudfarve: Lys, men ikke bleg Hårfarve og -stil: Mørk blond Øjne og ansigt: Gråblå øjne, ingen særlige ansigtstræk. Hverdagstøj: Sophias tøj er ikke særligt praktisk til nærkamp, men det er også noget hun prøver så vidt muligt at undgå. Hun bærer en blanding af sort stof og læder der minder meget om søsterens. Stoffet er slidstærkt og nemt at bevæge sig i. Læderet sidder på steder som albuer og knæ. Støvlerne og armbeskytterne er også af læder. Derudover har hun en taske af læder om livet og et pilekogger på ryggen.
Talenter: - Bueskydning: Dette er noget hun fra barnsben af har fået træning i, både af sin mor og tante. Hun har aldrig brudt sig om nærkamp da det gør hende usikker, hvorimod hun føler sig godt tilpas når hun kan angribe fra en afstand.
- Fremstilling af enkle giftsalver: En ting, hendes mor i al hemmelighed har lært hende. Hun kan fremstille giftsalver der paralyserer, får folk til at sove (i værste tilfælde gå i koma), eller giver lokale kramper. Disse bruger hun i nogen tilfælde på sine pile. (Dette vil ikke blive brugt til powerplay).
- Finde skjul: Sophia har et talent for at skjule sig i skyggerne, buskene eller lignende, og være musestille. Det fungerer dog bedst på steder hvor hun har været før og kender sine omgivelser.
Svagheder: - Tillid: Fordi hun selv ikke ligefrem er til at stole på, så stoler hun heller ikke selv på andre. Hun forventer altid det værste af folk.
- Værdigenstande: Ser hun eller hører hun om en værdigenstand har hun svært ved at holde fingrene for sig selv. Dette går især hen og bliver et problem hvis den befinder sig i et hus eller på anden måde er sikkert forvaret. Hun vil gøre hvad hun kan for at få fat i den, så hun kan få en masse penge ud af det.
- Nærkamp: Som nævnt tidligere er det bare ikke hende, og hun har det med at komme slemt til skade.
- Hun er en dårlig taber.
- Hun bærer nag i meget lang tid, også over småting.
- Sophia er lidt af en ulykkesfugl i de fleste andre henseender end hvad der lige angår hendes talenter.
Planer/drømme: Sophia bryder sig ikke om at tænke på fremtiden, for hun frygter hvad den bringer. I stedet tager hun en dag ad gangen og prøver på ikke at blive taget. Dog ønsker hun at finde en ”familie”, et sted hvor hun kan have et hjem med mennesker hun kan stole på – selvom hun ikke selv tror på det kan lade sig gøre. Hun kunne også være interesseret i på et tidspunkt at have sit eget hus – når hun en dag har fået skaffet sig nok penge. Elsker: - Penge og succes: Hun ved hvilken betydning penge har i forbindelse med magt i en verden som denne.
- At udforske verden og eksperimentere med nye salver.
- Mænd: Hun vil nok aldrig være i stand til et fast forhold på grund af manglen på tillid, men hun elsker opmærksomhed fra det modsatte køn. Og så er det kun bedre hvis han allerede er gift, for det bekræfter bare hendes tro på at ingen er uskyldig.
Hader: - Folk der spiller på deres oprigtighed. I Sophias verden er alle løgnere og svindlere.
- Sin afdøde onkel for at have givet hendes tvilling, Ava, alt hans opmærksomhed.
- Ethvert samtaleemne der omhandler hendes familie. Generelt bryder hun sig ikke om at tale om familier. Det bunder i at hun fortryder hvad hun gjorde, og savner sin søster, men det er ikke noget hun vil indrømme over for nogen – heller ikke sig selv.
Hemmeligheder: Det var hende der hældte gift i sin onkels krus, og derfor hende der var skyld i at han blev slået ihjel fordi han var halvt paralyseret. Det var en opgave hun blev betalt for, og på det tidspunkt gjorde hun det på grund af sin misundelse. Men så snart hun så Avas ansigtsudtryk da hun så den døde onkel, fortrød Sophia og var nødt til at stikke af. Personlighedsbeskrivelse: Sophia går stille med dørene. Hun ved ikke altid hvad det er hun vil, men lægger skjul på det så godt hun nu kan. Mest af alt er det fordi hun ikke vil indrømme sine egne fejl overfor sig selv. Hun foretrækker for det meste at befinde sig på steder med mange mennesker – jo flere mennesker, jo nemmere er det at blende ind og ikke blive opdaget. Dog er hun som oftest alene når hun tager fra et sted til et andet, og har ingen faste venner eller andre former for følgesvende.
Civilstatus: Alene Forældre: Lou Thorburn (mor, syerske, tidligere tyv), John Mill Thorburn (far, står for salget af sin kones og svigerindes kreationer). Søskende: Ava Louisa Thorburn* (tvilling, omrejsende), Micka Kast Thorburn (lillebror, 17 vintre, hjælper faderen på markeder og lignende). Børn: - Anden familie: Klaas Thorburn (onkel - Johns bror), anerkendt og bemærkelsesværdig ridder, død), Jenna Thorburn (tante, Klaas' kone, syerske), Liana Thorburn (kusine, 27 vintre, stuepige hos adelig familie).
Baggrundshistorie: Sophia har altid været noget for sig selv. Hun elskede at betragte andre og de ting de gjorde. Når der blev fortalt historier var det altid skræmmehistorierne om tyve og andet skidt folk der fascinerede hende mest. Hun blev oplært i bueskydning af sin mor og sin tante. Ingen af dem var super dygtige, men sammen lærte de Sophia en del. Samtidig øvede hun sig selv en hel del alene, så det hun ikke lærte af de to, det lærte hun sig selv. Da læsning/skrivning aldrig blev betragtet som noget pigerne i Huset behøvede at lære, opsøgte hun selv folk som var villige til at lære hende det. Hun blev aldrig perfekt til det, men det har gjort at hun i dag kan læse skilte/etiketter og ikke vil være nem at snyde med papirer, men hun ville for eksempel være dårlig til at skrive et brev. Sophia holdt meget af sin søster, Ava, også selvom de aldrig rigtigt snakkede sammen. For det meste gik de rundt sammen, hånd i hånd, i stilhed i timevis. Derfor var det hele ikke Ava hun var sur på over det med onklen, men onklen selv. En anden der stod hende nær var hendes mor. Måske fordi hun var moderens yndling, og det var hende der lærte hende hemmelighederne bag det at være tyv. Den dag hun forgiftede indholdet i onklens krus var hun så optaget af tanken om at slippe af med ham at hun ikke tænkte på hvad det ville gøre ved Ava. Så da det gik op for hende hvad hun havde gjort måtte hun flygte og lægge alt bag sig. Siden har hun været på flugt fra minderne.
Våben: En bue og pile. Pilene genbruger hun så vidt muligt. Hun bærer også en dolk, men det er ikke en hun har helt styr på at bruge. Ganger: Fra tid til anden stjæler hun en hest, men hun beholder den aldrig. Indkøb: -
Andet Billede kommer snarest!
|
|
|
Post by Mariah Urbram on Mar 6, 2012 13:25:48 GMT 1
Profil er godkendt. Velkommen til Våbenskjold!- dog en lille note: Du skal huske at skrive i faceclaim tråden
|
|