|
Post by Ava Louisa Thorburn on Mar 3, 2012 19:57:37 GMT 1
Fulde navn: Ava Louisa Thorburn Kaldenavne: Ava, Ava Lisa (det sidste kaldes hun kun af sin søster) Alder: 24 vintre Køn: Kvinde Hus: Alle karakterer nævnt her i profilen kan oprettes, pånær den afdøde onkel og tvillingesøsteren. Der vil blive sat stjerne udfor karakterernes navne efterhånden som de bliver oprettet af andre brugere. Dog vil jeg gerne kontaktes i forbindelse med oprettelse af Avas familiemedlemmer. Thorburn. * Husets overhoved: John Mill Thorburn blev overhoved efter hans bror Klaas' død. Dette er Avas far, som hun ikke har noget specielt forhold til. * Familien: Se afsnittet Relationer nedenfor. * Kendetegn: Huset er blevet gjort bemærkelsesværdigt ved Avas onkel, Klaas Thorburns, præstation under krigen for 11 år siden. Derudover er de nu kendt for de ganske fine og holdbare klæder og lignende som Avas mor og tante syr. * Len: Horndals Len. * Våbenskjold: En blå baggrund med et sort hestehoved (set fra siden), og grå sværd der krydser hinanden hen over. * Omdømme: Huset er forholdsvis godt kendt rundt omkring i landet, men især i sit len. De er respekterede af dem der kender dem. Dog er det muligt at Avas søster med tiden får dårlig indflydelse på Husets omdømme.
Len: Ava har ingen fast bolig for tiden. Titel: Ingen Ansigt: Abbie Cornish
Erhverv: Ava har intet fast erhverv, men udfører diverse opgaver for forskellige mennesker på sin rejse rundt i landet. Det kan for eksempel være hjælp i køkken (madlavning, opvask o.l), rengøring, staldarbejde, andet assisterende arbejde, eller sågar ting som at opspore forsvundne mennsker/genstande. Tid: Siden hun var 21 vintre. Dygtighed: - Madlavning: Ava laver meget velsmagende mad og lærer hurtigt nye opskrifter.
- Rengøring: Middelmådig
- Staldarbejde: Hun arbejder hårdt og forholdsvis hurtigt
- Opsporing: Hun er ingen detektiv, men ved i de fleste tilfælde hvem hun skal gå til for at få de rette oplysninger. Hun gør dog opmærksom på at hun ingen garanti giver.
Kropsbygning: Normal Hudfarve: Ret lys, uden at være bleg Hårfarve og -stil: Mørk blond Øjne og ansigt: Blå øjne. Ingen særlige ansigtstræk. Hverdagstøj: Bukserne og overdelen er en blanding af sort stof og læder (læder på steder som albuer og knæ). En hætte er fastsyet på overdelen. Overdelen bliver lukket med snører foran. Metalplader dækker skuldre, det nederste af maven, hofterne og ydersiderne af lårene ned til knæene. Udover det bærer hun læderstøvler der går til lidt over anklerne, og læderhandsker (uden fingre) der går til midt på underarmene.
Talenter: - Nærkamp (tohåndssværd): Fra lille af har Ava altid været fascineret af riddere, blandt andet på grund af de store sværd. Imens hendes søster blev trænet i bueskydning af deres mor, blev hun selv trænet i sværdkamp af deres onkel.
- Ridning: En anden interesse der opstod på grund af ridderne. Også dette fik hun undervisning i af sin onkel.
- Sang: Dette lærte hun til gengæld af sin mor. Det eneste tidspunkt de rigtigt kom godt ud af det med hinanden på var når de sang sammen.
- Madlavning: Ikke at det er noget hun har brugt meget, bare noget der har faldet hende naturligt de få gange hun hjalp damerne i køkkenet ud af kedsomhed.
Svagheder: - Læsning/skrivning: Hverken hende eller hendes søster har nogensinde lært at læse eller skrive, da man aldrig mente der ville blive brug for det. Til forskel fra sin søster har hun heller aldrig gjort noget for at prøve at ændre det.
- Uærlighed: Hun får nemt dårlig samvittighed hvis hun gør/hjælper med at gøre noget der ikke er retfærdigt. For eksempel er hun en ekstremt dårlig løgner, og ville aldrig kunne få sig selv til at stjæle. Til gengæld er hun ikke bange for at slå fra sig hvis nogen angriber hende først.
- Menneskemængder: Her trives hun slet, slet ikke. For mange mennesker gør hende næsten panisk.
Planer/drømme: Ava drømmer om at blive friet til af en dygtig ridder. Hun har bare ikke fundet ham endnu. Elsker: - Riddere, ridderhistorier/anekdoter og alt hvad der dertil hører.
- Musik og dans.
- At udforske verden og lære nye mennesker og steder at kende.
Hader: - Fester, markeder og andre steder med for mange mennesker.
- Alkohol: det gør bare menneskemængder værre. Og så var det, i hendes øjne, hvad der tog livet af hendes elskede onkel.
Hemmeligheder: - Personlighedsbeskrivelse: Ava er et stille væsen og meget nede på jorden. Hun tror på det bedste i folk, også dem som ikke ligefrem har fortjent det. Hun er typen der har det bedste ved enten at være alene eller i selskab med kun nogen få mennesker. Noget af det hun frygter allermest når hun rejser rundt er at støde ind i en form for bande. Hun prøver at holde sig tæt på byområderne selvom hendes nysgerrighed nogen gange driver hende for langt væk for hendes eget bedste. Ava er loyal og nogen gange for venlig. Hun holder stærkt fast i den høflighed man har lært hende. Inderst inde savner hun sin søster, men det er ikke noget hun nogensinde kunne finde på at bringe på bane frivilligt.
Civilstatus: Alene Forældre: Lou Thorburn (mor, syerske, tidligere tyv), John Mill Thorburn (far, står for salget af sin kones og svigerindes kreationer - dette foregår både i deres butik til hverdag, men også en gang i mellem på markeder rundt om i landet). Søskende: Emma Sophia Thorburn* (tvilling, tyv, bueskytte), Micka Kast Thorburn (lillebror, 17 vintre, hjælper faderen i butikken og på markeder). Børn: - Anden familie: Klaas Thorburn (onkel - Johns bror), anerkendt og bemærkelsesværdig ridder, død), Jenna Thorburn (tante, Klaas' kone, syerske), Liana Thorburn (kusine, 27 vintre, stuepige hos adelig familie).
Baggrundshistorie: Ava har altid været meget stærkt knyttet til sin onkel, Klaas, som var en meget succesfuld ridder under krigen. Han tjente en masse penge, og det er hans skyld at hele familien har kunne klare sig ganske udmærket. Både før og efter krigen blev Ava trænet i sværdkamp og ridning af sin onkel, samtidig med at han lærte hende en masse andre praktiske ting om livet. Han var den eneste person i Avas liv der spillede en rigtig forældrerolle. Dette skyldtes selvfølgelig også at hendes far og bror altid rejste meget for at sælge. Til sin tvilling havde Ava et meget specielt forhold. De har aldrig været særligt nære veninder, men alligevel var der en vis form for tryghed når hun var i nærheden, på trods af deres forskelligheder. De kunne sidde eller gå rundt sammen i timevis uden at tale sammen, men stadig vide hvordan hinanden følte. Uden direkte at udtrykke det, så var Ava ikke ligefrem moderens yndling. I moderens øjne var hun for perfekt. Hun behandlede aldrig Ava dårligt, de snakkede bare ikke særligt meget sammen. Kort efter at Ava fyldte 20 vintre blev hendes onkel slået ihjel. Der havde været en fest aftenen før, og han var, som de fleste andre, blevet ret så fuld. Om natten var der indbrud, hvor Klaas vågnede og ville forhindre det, men på grund af hans berusede tilstand gik det ikke helt efter planen, og han blev myrdet. Samme dag forlod hendes søster familien uden besked om hvorhen og hvorfor. Efter godt et år hvor Ava gik rundt i sin egen lille bobbel og spekulerede over det hele, bestemt hun sig endeligt for at det var på tide at rejse ud og jage et nyt liv. Hun håber stadig på en dag at finde sin søster igen.
Våben: Et tohåndssværd som hun fik af sin onkel den dag hun fyldte 20. Han havde betalt en af landets bedste smede en betydelig sum for det. Som følge af træningen er hun lige så god til at håndtere det som de fleste af dem der har gået i officiel lære. Ganger: Ava havde indtil for nyligt en hest som dog brækkede benet og måtte lade livet. Hun er på markedet efter en ny, men har ikke rigtigt råd. Indkøb: -
Andet *indsæt hemmelig kode her*
|
|
|
Post by Mariah Urbram on Mar 3, 2012 20:49:52 GMT 1
Rigtig fin profil Skal bare lige vide en ting.. Du skal lige udfylde et hus skema til huset Thorburn, da det er et hus du har oprettet Du finder skemaet her: lige her.. Du skal bare lægge det ind hvor der står "Hus" i dit profilskema
|
|
|
Post by Ava Louisa Thorburn on Mar 3, 2012 21:04:59 GMT 1
Beklager, det havde jeg lige glippet. Det er rettet nu (: Jeg har også lige rettet noget omkring hendes far.
|
|
|
Post by Mariah Urbram on Mar 3, 2012 21:30:18 GMT 1
Profilen er godkendt. Velkommen til Våbenskjold!
|
|