Post by Diane Sinning Lodbrog on Feb 27, 2012 0:55:22 GMT 1
Hun stod og kiggede på den sovende Raya, som lå i sin seng indhyldet det tæppe Diane lige havde lagt over hende, Raya havde en tendens til at sparke tæppet af sig i søvne, derfor gik Diane, altid ind for at se til Raya inden hun selv lagde sig til at sove, for at sikre sig sin datter i det mindste havde dynen på noget af natten. Diane havde klaret det indtil videre uden at pigen vågnede, mand viste jo aldrig med den lille frøken. På nogle møder lignede hun sin mormor. Diane smillede, hvis hun så bare har arvet alle de gode sider tænkte hun. Hun bevægede sig stille ud, hun skulle jo ikke falde i søvn inde hos Raya selv om det far fristende. De voksede jo så hurtigt, drengene var allerede fløjet afsted, dog ville begge piger være hos hende i et stykke tid endnu. Selv om det ikke ville vare mange år før Iny var gifte klar. Diane havde ikke hørt noget fra Darren så hun regnede ikke med han var begyndt at kigge efter en mand til Iny endnu.
Hun var nu nået ud på gangen, her var olie lamperne blevet tændt så man kunne se hvor man var. Hun gik ned af gangen og endte med at stoppe ud foran drengenes værelser. De kom sjællendet hjem og besøgte, men de havde begge travlt med at lære hvordan det var at være væbner og senere ridder, dog ville Jarren komme hjem på et tidspunkt og lære at være herre over Lodbrog lenet. Hun kunne ikke nære sig og gik ind på Jarrens værelse. Edwin var jo hjemme på en af sine korte besøg, så ham ville hun ikke forstyrre. Værelset stod mørkt hen, så hun tog en af olielamperne fra gangen så hun kunne se.
Værelset stod som da han havde forladt det, Den store egetræs seng stud ret op af den ene væg tættest på den slukkede kamin. Mod den anden væg stod et bord med tilhørende stol. På vej over mod bordet, hørte hun en rømmen over fra døren, hun vendte sig rundt og så sin mands kammerherre stå i døren, med favnen fuld af papirer. "Undskyld, mangler de noget Lady Lodbrog" spurgte han, mens han prøvede at få nogle papirer til at ligge ordentlig. Diane stillede olie lampen på borderet og gik hen for at hjælpe kammerherren med papirene. "Ellers tak" sagde hun smilende "Men de må nok hellere op til min mand, så vidt jeg ved så får Lord Lodbrog snart brug for dem" Kammerherren nikkede og skyndte sig at gå videre.
Diane gik hen for at tage olielampen op igen men lagde så mærke til et stort stykke bark, der lå på bordet. Det var en tegning af træ kuld, det var nok en af de tegninger Raya og Iny havde lavet. Hvis hun dengang hun blev gift viste hvordan hendes liv ville blive eller hvor meget hun holde af sin familie, ville hun slet ikke havde været så forskræmt. Hun lo let ved tanken om sit bryllup og hvor skræmmende hun havde syntes disse nordboer var.
Diane kom i tanke om en af de vuggeviser, hendes mor havde sunget, for hende og hun havde sunget for sine børn. Hun begyndte stille at synge. Diane kunne slet ikke sammenlignes med skjalde eller sangerinder. Grimt sang hun heller ikke, der var da ikke nogle fra familien der havde brokket sig endnu. Hun var endt ude foran vinduet og så ud over byen, som lå mærk hen da der ikke var nogle måne til at lyse den op. Da hun var noget til omkvædet, holde hun en kort pause før hun begyndte på næste vers.
Hun var nu nået ud på gangen, her var olie lamperne blevet tændt så man kunne se hvor man var. Hun gik ned af gangen og endte med at stoppe ud foran drengenes værelser. De kom sjællendet hjem og besøgte, men de havde begge travlt med at lære hvordan det var at være væbner og senere ridder, dog ville Jarren komme hjem på et tidspunkt og lære at være herre over Lodbrog lenet. Hun kunne ikke nære sig og gik ind på Jarrens værelse. Edwin var jo hjemme på en af sine korte besøg, så ham ville hun ikke forstyrre. Værelset stod mørkt hen, så hun tog en af olielamperne fra gangen så hun kunne se.
Værelset stod som da han havde forladt det, Den store egetræs seng stud ret op af den ene væg tættest på den slukkede kamin. Mod den anden væg stod et bord med tilhørende stol. På vej over mod bordet, hørte hun en rømmen over fra døren, hun vendte sig rundt og så sin mands kammerherre stå i døren, med favnen fuld af papirer. "Undskyld, mangler de noget Lady Lodbrog" spurgte han, mens han prøvede at få nogle papirer til at ligge ordentlig. Diane stillede olie lampen på borderet og gik hen for at hjælpe kammerherren med papirene. "Ellers tak" sagde hun smilende "Men de må nok hellere op til min mand, så vidt jeg ved så får Lord Lodbrog snart brug for dem" Kammerherren nikkede og skyndte sig at gå videre.
Diane gik hen for at tage olielampen op igen men lagde så mærke til et stort stykke bark, der lå på bordet. Det var en tegning af træ kuld, det var nok en af de tegninger Raya og Iny havde lavet. Hvis hun dengang hun blev gift viste hvordan hendes liv ville blive eller hvor meget hun holde af sin familie, ville hun slet ikke havde været så forskræmt. Hun lo let ved tanken om sit bryllup og hvor skræmmende hun havde syntes disse nordboer var.
Diane kom i tanke om en af de vuggeviser, hendes mor havde sunget, for hende og hun havde sunget for sine børn. Hun begyndte stille at synge. Diane kunne slet ikke sammenlignes med skjalde eller sangerinder. Grimt sang hun heller ikke, der var da ikke nogle fra familien der havde brokket sig endnu. Hun var endt ude foran vinduet og så ud over byen, som lå mærk hen da der ikke var nogle måne til at lyse den op. Da hun var noget til omkvædet, holde hun en kort pause før hun begyndte på næste vers.
