Ragnhild Taurus

[Ragnhild Taurus]

Fulde navn: Ragnhild Taurus
Kaldenavne: Den gyldne
Alder: Midten af tyverne
Køn: Kvinde
Hus: Taurus
Len: Flig
Titel: Kaptajn, selv om hun elsker at blive tiltalt lady
Ansigt: Tegnet, ukendt kunstner

Erhverv:Kaptajn (på sit skib)
Tid:Fem et halvt år
Dygtighed: Over middel men så ikke mere end det. Hendes succes skylde snarer hendes folks evner, end hendes evner som leder.

Kropsbygning: Muskuløs, dog en kende til den lave side i højden.
Hudfarve: Kaukasisk dog præget af en tilværelse til søs.
Hårfarve og -stil: Gyldent blondt, med et svagt rødligt islæt. Oftest er en stor del af det samlet i en knold i nakken.
Øjne og ansigt: Grå øjne. Og et lidt spidst, ofte bistert ansigt, med fyldige læber.
Hverdagstøj: En simpel underkjole, med en rød særk uden over. Dog ses denne sjældent da Ragnhild iklæder sig store pelse og smykker for at virke større end hun egentlig er.

Talenter: Brutal og nådesløs, Ragnhild kan til tider være blotte for en hver form for menneskelig medfølelse. Indsigt, Ragnhild har et fantastisk talent for at se og opfange hvad det er folk ønsker og vil have.
Svagheder: Grådighed, Ragnhild vil have mere og kan fra tid til anden, ikke se hvornår hun bør stoppe og være tilfreds med det hun har. Hendes køn hun er en kvinde i en verden skabt af mænd.
Planer/drømme: Hvis man spørgere hende når der er andre folk til stede er svaret ligefremt og simpelt. En armada! En flåde hun kan lede rundt på havene og gøre hvad der passer hende.
Elsker: Frihed, muligheden for at gøre hvad man ønsker og forfølge ens drømme. Velstand, grænsende til overdådighed. Om det er smykker, tøj eller æde er underordnet.
Hader: At blive nedgjort og ydmyget. At lave noget der er mere anstrengende end det hun forventede. Når folk beordre hende til at gøre noget.
Hemmeligheder: Ragnhild er spillet mellem valget at blive gift og forsætte med at leve i frihed. Et sted vil hun gerne have hendes prinsesse drøm. Men hun vil heller ikke give slip på sin frihed og bølgerne. Det faktum at hun frygter at ligge sig til at sove fordi hun kun lige har kontrol over sin besætning. At hun flere gange har grædt sig selv i søvn fordi hun mener hun aldrig bliver en god mor, hvis overhovedet nogensinde en mor. Til sidst er hun også overbevidst om at Darren en dag vender tilbage fra de døde for at straffe hende som den frændemorder hun er.
Personlighedsbeskrivelse: Mange ville nok se Ragnhild som en nådesløs pirat der lever et liv blandt hårde mænd og derfor må være tre gange så hård selv. Dette er til dels rigtigt hun kan på intet tidspunkt tillade sig at fremstå som svag, da det ville resultere i at hun vil stå uden skib og mandskab. Hun ved ligeledes også godt, at meget af hendes succes kun skyldes at hendes mænd har lært at arbejde sammen og er nogle af de bedste Flint øerne har at byde på. Ranghild flakker rundt om i landet da hun ikke tør at vende hjem og tage konfrontationen der hjemme. Et sted ville hun ønske at hun bare kunne tage hjem og sige undskyld og leve et liv som en fin lille adelsdame. Dog ved hun også at hun ville dø af kedelighed, med mindre den mand der kan give hende det liv er meget interessant eller i stand til at drukne hende i luksus. For Ragnhild må erkende at hun har fået smag for livet som kaptajn, smag på at leve i luksus når det er muligt og æde, drikke, horer når det passer dig. Ironisk nok bryder Ragnhild sig faktisk ikke om hverken at slås eller være skyld i at slå andre ihjel hun foretrækker klart når hun kan skræmme folk til at overgive sig uden kamp. Da dette er bedre for begge parter og hendes tre trælle. Er da også udelukkende nogle hun er endt med for at undgå at hun blev nødt til at smide dem overbord eller udleverer dem til besætningen.

// Alle navne her kan blive ændre i tilfælde af der udkommer fakta om Taurus familien, eller hvis der er andre spiller der ønsker at tager rollerne. //
Civilstatus: Ugift.
Forældre: Lord Jorlod Taurus af Phan, samt Lady Mari Taurus.
Søskende:
Gaul (levende ældre bror starten af tredvierne)
Darren (død ville havde været i slutningen af tyverne)
Maricia (kun lige blevet en kvinde (15-19)
Børn: Ikke sidst hun kiggede efter.
Anden familie: Kong Sean Taurus, hendes onkel og
Naturligvis andre, som vil blive tilføjet i takt med at jeg nævner dem ingame, eller de på anden vis gør sig bemærket.

Baggrundshistorie: Ragnhild blev født til Lady Mari samt Lord Jorlod, en varmaften med let regnfald. Hun fik hurtigt tilnavnet den gyldne grundet hendes gyldne lokker. Med to ældre brødre og senere en yngre søster voksede hun op i en børneflok på fire. En flok som var stærkt præget af at hendes brødre i starten behandlede hende som deres tredje bror. Hvilket bestemt ikke faldt i Lady Maris smag, Men det blev ikke noget problem da Ragnhilds yngre søster blev født og hun voksede op og viste sig at være lidt mere Lady materiale end Ragnhild nogensinde ville blive det. Ikke at Ragnhild på nogen måde var ude afstand til at være Ladylike, det var bare noget hun ikke gad, at bruge sin tid på! Det var kedeligt at citere poesi, og broderier var da meget pæne, men hvorfor lære at lave dem selv når man kunne betale andre for at lave dem og de var også meget pænere end dem Ragnhild selv var i stand til at producere. Dette førte til at Ragnhild brugte meget tid sammen med sine brødre siden at hendes mor nu havde dedikeret næsten al sin tid til sin yngste datter. Det var en løsning der passede Ragnhild glimrende, hun rendte sin to ældre brødre i hælene indtil at det blev klart at der var en stor forskel på at være første og anden bror. Arven, det kom dog aldrig til at dele søskende flokken direkte, men der var stadig en klar forskel mellem dem. Der var ham som arvede det hele og de andre. Og som de alle blev ældre blev denne forskel tydeligere, arvingen brugte mere og mere tid med sin far og officielle pligter imens de andre havde langt færre pligter. Imens Ragnhild langsomt gled længere væk fra hendes ældste bror, voksede hendes forhold til Darren sig større. Faktisk var de næsten uadskillelige i en årrække.

Dette system fungerede fint. Ragnhilds fader og moder slap for at se alt for meget til deres uregerlige datter og samtidigt viste de at der var nogen der bare var nogenlunde fornuftigt til at holde Darren i ørerne når han tog ud på sine vilde eventyr. Det var også et af disse vilde eventyr der ændrede tingenes gang, for altid.

Det var en iskold morgen et sted nord for Bjørneøerne, et sted lidt for langt nord for Bjørneøerne. Darren havde endnu engang lyttet til de gamle sømænd på Fligøerne og deres historier om skatte og sagn. Det betød derfor at ”Jorunns tårer” og mandskab nu sad urokkeligt fast i den is der havde samlet sig omkring skibet i løbet af natten. Stemningen ombord var mildest talt ringe. Der havde allerede ved rejsens begyndelse været snak om hvor tåbeligt det ville være at sejle nord for Bjørneøerne midt om vinteren. Og da de nu sad fast i isen og tågen på tredje uge, var talen så småt ved at grænse sig til mytteri. Ragnhild satte sig op med et grynt. Det knitrede svagt i hendes bjørne pels da de yderste hår alle var frosne. Hun var kold, træt og øm over det hele. Hvorfor var hun vågen på det her tidspunkt? Tågen var stadig tæt og hun kunne kun svagt skimte solen langt borte i horisonten. Det var alt, alt for tidligt efter hendes smag. Et stykke væk fik hun dog øje på sin bror Darren der var i færd med at kravle over rælingen af skibet og ned på isen. Med stive muskler fik Ragnhild sig selv op at stå og gik så hen over de isglatte skibsbrædder. Stadig knotten over sin dårlige søvn lagde hun en hånd på sin brors skulder ”Er det her det? Forlader du os bare her? Hvad skal jeg sige til Far når vi vender tilbage? At du blev spist af en Kraken?” Beklagede hun sig søvndrukkent. Darren så på hende med sine sørgmodige øjne og gav hende et skævt smil ”Nej Gyldne fjols. Jeg ved hvor skatten er!” hviskede han tilbage, spænding tydelig i hans stemme. ”Jeg tør bare ikke stole på mændene, de er… ændrede” Ragnhild nikkede. Hun forstod godt hvad han mente, de var ikke det samme mandskab som de var stævnet ud med de havde været på søen længe og ville gerne hjem til deres koner, kæreste eller nogen der ville kalde dem ”Elskede” for et mål sølv. Dette var heller ikke første gang at Darren havde sneget sig ud på en ekspedition på isen, alene. Han stolede ikke rigtigt på mandskabet og Ranghild forstod ham, hun havde hørt hvad de sagde når han ikke var der. Hun havde hørt hvordan de forbandede isen da den forhindrede dem i at efterlade ham og sejle hjem. ”Jeg tager med” Hviskede hun tilbage til sin Bror der blot nikkede og hjalp hende ned på isen.

De gik længe igennem tågen ude på isen. Det var svært at holde styr på tiden i det underlige hvide landskab. ”Darren, skal vi ikke vende tilbage til skibet? Jeg tror ikke der er noget i denne retning” prøvede Ragnhild, i et forsøg på at få sin bror til at opgive vanviddet og vende om. Darren svarede blot som så mange gange før ”Bare lidt længere søster, jeg er sikker på at vi finder det, bare lidt længere.” Ragnhild sukkede opgivende og traskede efter sin bror og hans besættelse. Til Ragnhilds store overraskelse fandt de faktisk noget denne gang. Efter lang tids vandring i stilhed over isen nåede de til en lille klippe ø, hvorpå halvdelen af et gammelt skib lå forlist. Darren var helt oppe at køre fuldstændigt overbevidst om at dette var skibet han ledte efter. Selv om stævnen manglede og de derfor ikke havde nogen chance for at se hvilket skib det var. I takt med at de gennemsøgte skibet var det som om at tågen blev tætter og dagen mørkere koldere. ”Darren, lad os stoppe det vanvid og vende om!” næsten tryglede Ragnhild sin bror der forsat gravede i sneen ved siden af skibet, med sine frosne fingre ”vend om tag hjem!” bad hun ham endnu engang. ”NEJ!” råbte han vredt tilbage ”Bare lidt mere jeg er der næsten” knurrede han manisk tilbage uden at kigge op fra sit arbejde. Med tøvende skridt nærmede hun sig sin bror der nu var nået ned til isen. Med blodige fingre kradsede han febrilsk på den kolde, stenhårde overflade. Det var næsten ikke til at se noget for blodet og sneen, men ganske, ganske svagt kunne man ane noget uden isen, noget der lignede en mand i gylden rustning. Eller en træstamme. ”Bare lidt længere!” mumlede Darren manisk, imens han suttede på en finger med en knækket negl ”Bare lidt mere, jeg vender hjem som en konge!” forsatte han små klynkende, næsten leende til tider ”bare lidt endnu, lidt mere tid, lidt dybere.” Ragnhild mærkede hvordan hendes tåre blev til is på hendes kinder, i takt med at hendes hjerte blev til sten. ”DARREN!” kommanderede hun med hård stemme ”Det er håbløst, kom hjem min bror, kom hjem!” beordrede hun Darren en sidste gang imens hun prøvede at hale ham væk fra isen ”NEJ!” råbte han tilbage, og da Ragnhild prøvede at få ham væk med magt slog han hende, ikke sådan venskabeligt på skulderen eller drenget i maven. Nej han slog hende rigtigt, knyttet næve mod kæben. Ragnhild lå i sneen og stirrede forvirret op i tågen, havde Darren lige slået hende!? Med et vredt udråb rejste hun sig op, og gik over til det gamle skib. Her vristede hun en pilrådden, men bundfrossen bjælke fri af rælingen og svang den mod Darren. Der lød et højt smæld, da den frosne bjælke flækkede mod Darrens hoved og Darren faldt om på isen, så lang som han var. Atter en gang blev der her stille ude på isen. Ragnhild så opgivende ned på sin ældre bror og hankede med et grynt op i manden, så svang ham over skulderen inden hun satte kursen tilbage mod skibet.

Ragnhild havde ingen ide om hvor hun var, og vigtigere endnu om hvor skibet var. Det var som om tågen legede med hende, nogle gange var den tyndere og andre gange tykkere. En enkelt gang nåede hun faktisk så langt ud at isen begyndte at knage fratruende og Ragnhild ikke turde, at gå videre i frygt for at hun skulle gå gennem isen, grundet Darrens ekstra vægt. Med et frustreret skrig kylede hun træt Darren fra sig på isen og satte sig ned for at tude. Hun var faret vild, så snart natten kom, ville hun fryse ihjel hun ville aldrig finde tilbage til skibet. Træt udmattet og fortabt lagde hun sig på ryggen på isen for at vente på at dø. Ragnhild lukkede øjnene, og ventede på at mørket ville opsluge hende.

Ragnhild vågende med et sæt da der var noget eller nogen der sparkede til hende, i mens han råbte ”Hvor er den! Hvor er min skat!” Ragnhild rullede om på maven og satte sig op på knæene. Det var isnende koldt og Darren rendte rundt i små cirkler og sparkede eller slog på isen. Imens han klynkede uforståelige ting om hans skat, og den skæbne han fortjente. Ragnhild fik kæmpet sig op på benene.

”Det er slut Darren.” mumlede hun træt
”Aldrig! Jeg havde den næsten jeg så den!” forsatte han manisk
”Slut! Vi dør her, det er midt om natten vi finder aldrig tilbage! AL-DRI-G!” råbte hun vredt tilbage
”Dig!” Snerrede Darren inden han kastede sig mod Ragnhild med øjne der tilhørte et dyr, snarere end en mand.
”Det er din skyld! Du stjal min skat! MIN!” råbte han fuldstændig fortabt for al mening og normal sanser. Darren var som et vildt dyr, og Ragnhild var træt, udmattet efter at have slæbt på ham guderne vide hvor længe. Normalt ville kampen havde været i Ragnhilds favør, da Darren faktisk var lidt af en splejs, men nu var det som han var besat han kæmpede med en styrke Ragnhild aldrig havde drømt om han havde. Med en vildskab der var en bersærk værdig. Med en kraftanstrengelse lykkedes det Ragnhild at kaste Darren af sig og komme op at stå igen inden han væltede frem mod hende. Denne gang var hun forberedt så hun brugte hans eget momentum til at sende ham flyvende hen af den kolde is. Darren fløj op igen, men stivnede så da der kom en faretruende knagen fra hans venstre ben. Med et var det som om han blev den unge mand hun kendte, med et var det som om han fortrød alt. ”Ragnhild… gyldne? Hjælp mig” pev han svagt imens, små revne begyndte at brede sig under begge hans fødder ”hjælp mig… jeg ber” Ragnhild rystede opgivende på hovedet ”Nej, galskaben har haft fat i dig, og vil nemt slå rod igen, du døde ude på isen for flere timer siden, du døde sammen med den skat.” med de ord trampede Ragnhild hårdt i isen foran sig og der lød et stor knark! da isen omkring Darren flækkede og han sank ned i det iskolde vand med et enkelt hyl. Derefter stilhed.

Hvordan Ragnhild siden fandt tilbage til skibet må guderne vide. Mandskabet hjalp hende ombord, uden at stille spørgsmål selv om det var tydeligt at se hun havde været i slås kamp med nogen, eller noget. Ligeledes var der heller ikke nogen der spurte hvor Darren var blevet af, eller nogen der stillede spørgsmål da Ragnhild gav dem ordre til at hugge dem fri af isen. Og slæbe skibet ud til den tynde is for at sætte kursen hjem over.

Hendes far tilgav hende aldrig at hun ikke var i stand til at bringe Darren med hjem. Så da hun anmode om at blive kaptajn på Darrens skib gav han hende modvilligt lov til dette om end ikke for at slippe af med den datter der aldrig ville blive en ordentlig kvinde og som havde været ude afstand til at passe på sin bror.

Ragnhild nød godt af friheden som skibskaptajn. Hendes mandskab lærte med tiden også at respektere hende, og hvis ikke hende så idet mindste ”Svinet” hendes kæmpe økse, som for mange af folkene ombord er et medlem af mandskabet. Hun skifter imellem handel, pirateri og almene plyndringer alt efter vejret og tiderne. Men en ting er sikkert hun bliver aldrig det samme sted længe af gangen.

Våben: ”Svinet” en stor langøkse.
Ganger: Heste er for folk der ikke kan stå på deres egne ben. Der er dog hendes skib ”Jorunns tårer”.
Indkøb:Trællen, jørgen, samt hendes to sengevarmere Simone og Ida. Hvis pligter er at holde hus for Ragnhild, eller på anden vis at stå til hendes rådighed.

Andet: Alle tre trælles navne kan ændres hvis der er spiller der ønsker at tage rollerne.

[Admin]

Hej Chilitoke,

Jeg har lige et par kommentarer:
1) Jeg ser meget gerne at du nævner dine søskendes alder (cirka) og navne. Nok kan de ændres hvis det passer eventuelle brugere, men det ville hjælpe med at finde rundt i baggrundshistorien (:
2) Jeg ville desuden sætte pris på, hvis du skrev "Skibskaptajn" under erhverv, så folk ikke bliver forvirrede over kaptajn-rangen indenfor det decideret militære og titlen som den overordnede på et skib.
3) Hvilken relation har Ragnhild til Kong Sean Taurus? Er han hendes onkel (hvilket jeg ville foreslå) eller er det længere ude? Det er helt op til dig, men det ville være en idé at skrive det, såfremt nogen skal bruge det senere (:

Ellers har jeg ingen yderligere indvendinger. Super fin karakter, med en interessant baggrund. Jeg gøs helt da jeg læste om hende og Darren på isen.

[Ragnhild Taurus]

De tre punkter er nu svaret på, dog ikke så elegant men det er tydligere, og det er godt at hører at du nød fortællingen.

PS det var faktisk min plan at Sean var hendes onkel, men jeg glemte totalt at skrive det noget sted.

[Admin]

Profilen er godkendt!

Velkommen til, Kaptajn! Gå så ud og vis de landkrabber hvem der bestemmer!