|
Post by Leonard Shinning on Feb 2, 2012 11:41:16 GMT 1
Fulde navn: Leonard Shinning
Kaldenavne: Leo, Leonard, Unge Lord Shinning, Leonard Den Nådige, Paul Shinning, Paul
Alder: 28 vintre
Køn:Mand
Hus: Shinnings Hus
Len: Shinnings Len
Titel: Lord
Ansigt: Sam Saffman
Erhverv: Lenarving
Tid: 28 år
Dygtighed: Leonard har taget sin arveret meget seriøs, så han har styr på forskellige ting som økonomi, handel og geografi, så han ville kunne bestyre lenet når han en gang arver det. Han er meget elsket blandt folket, da han har store talegaver, er mild i forhold til sin far, og han viser sig for folket, og hjælper dem gerne.
Kropsbygning: Muskuløs
Hudfarve: Hans hud er ret bleg, med en lettere solbrun farve, men den er meget svag.
Hårfarve og -stil: Hans hår er sort og klippet kort, så det ikke kommer i vejen hvis han skulle ende i kamp.
Øjne og ansigt: Hans øjne er mørkebrune, næsten sorte. Hans ansigt er en smule kantet, og han har en kraftig hage, som af og til er dækket af nogle skægstubbe, og han har ret markerede kindben.
Hverdagstøj: Han går for det meste som rigtig mange af de andre borgere i de nordlige lande i uld-, skind- og pelsklæder. Hans er bare for det meste i langt bedre kvalitet, fordi han jo er len herrens søn, og moderen påkræver at hendes sønner er ordentligt klædt på.
Talenter: - Våbenbrug: Siden han var en lille dreng er han blevet oplært i våbenbrug og er derfor ret habil til både sværdet, buen, staven og næverne.
- Talegaver: Han er en rigtig god taler, og har et fantastisk sprogbrug, og kan være meget poetisk, og derfor skrive rigtige gode kvad og taler, og så ved han hvordan man for folk i den rigtige stemning ved at tale på den rigtige måde.
- Atlet: Leonard er i en fantastisk fysisk form, og kan derfor løbe, svømme og klatre i lang tid uden at trættes særlig meget.
- Modig: Leonard er ikke særlig bange af sig, og der er lidt han frygter, og han tager gerne imod udfordringer, og han er ikke særlig konfliktsky.
- Ride: Leonards største styrke er på en hesteryg. Han kan også lave alle mulige halsbrækkende øvelser på en hest, i forskellige tempi, hvilket godt nok for det meste kun er for at blære sig.
Svagheder: List mindst 3 ting, som din karakter er dårlig til.- Lyve: Han er en elendig løgner, og bliver meget nemt afsløret, når han lyver, fordi han er et meget ærligt menneske.
- Distræt: Han er til tider ret distræt og glemmer sig selv af og til, og kommer til at glemme ting han burde have gjort.
- Blufærdighed: Han har ikke samme opfattelse af blufærdighed som mange andre mennesker, og kommer let til at overskride deres grænser.
Planer/drømme: Han vil gerne blive en rigtig dygtig og elsket len herre, og så vil han gerne få forbedret sin faders lidt plettede ry.
Elsker: - Sin familie
- Ride
- Forår
- Skovtur: Han elsker at komme ud i skoven, hvor han kan være en helt almindelig mand, og ikke len herrens søn.
- Sparring: Han elsker en lille kamp for sjov i forskellige discipliner.
- Folket
Hader: - Slaveri: Han hader den måde som nogle mennesker bliver behandlet på og er stærkt imod slaveri, og han har af og til hjulpet slaver til et bedre liv.
- Forveksling: Han er tit blevet forvekslet med sin lidt yngre tvillingebror Paul, og han er ved at være træt af det.
- Svig og bedrag: Han hader bedragere over alt, da han ikke kan se hvorfor man nogensinde skulle bedrage sine egne frænder.
Hemmeligheder: Leonard er ikke den mest hemmelighedsfulde person.
Personlighedsbeskrivelse: Leonard kan meget kort beskrives som en meget munter, ærlig og venlig ung mand. Han er en der smiler meget, griner højt, med en dyb røst, og er ikke bange for at vise sin munterhed. Han er også villig til at more sig med venner, og prale med sine kundskaber, især på hesteryg, eller blot tage en lille slåskamp. Han er også meget loyal og ærlig. Han ville aldrig kunne finde på at være sin kone utro, og han ville ikke kunne få sig selv til at forråde nogen, og slet ikke sine venner eller sin familie. Han er også meget ærlig overfor folket, og han hjælper dem gerne, så godt han kan, med den indskrænkede magt han har over lenet. Han er ikke en streng og brutal mand som sin far, og derfor har han fået tilnavnet Den Nådige af folket. Tilnavnet er også kommet fra at han ofte køber slaver for at give dem deres frihed, hvis de ønsker den, eller blot give dem en langt bedre tilværelse end de havde før. Han kan dog også være meget seriøs og alvorlig, og han ved hvornår det kræves af ham at være alvorlig og ikke pjatte for meget. Han er en der tager sine beslutninger så der er flest mulige der får noget godt ud af det. Han er også meget viljefast, og hvis han har besluttet sig for noget, så sætter han alle sine kræfter i det for at få det gennemført. Han er dog også en ret distræt natur, og kan af og til komme til at glemme tiden, eller få gang i nogle overspringshandlinger, og derfor kan nogle projekter godt ende med at trække ud i langdrag, hvis ikke Susanna holder ham i ørerne. Det kan også hænde at han under en samtale, ender med at lade tankerne flyve, og glemmer samtalen, indtil folk får revet ham tilbage til den virkelige verden.
Civilstatus: Gift
Forældre: Far: Marc Shinning, lensherre – 56 vintre Mor: Laura Shinning – 45 vintre
Søskende: Tvillingebror: Paul Shinning – 28 vintre
Børn: Datter: Joanna Shinning – 9 vintre Søn: Felix Shinning – 7 vintre Søn: Raphael Shinning – 7 vintre
Anden familie: Kone: Susanna Horndal Shinning – 27 vintre
Baggrundshistorie: ”En velskabt dreng Lord Shinning.” ”Der er en mere på vej!” ”To velskabte drenge Lord Shinning. Store og kraftige.” Sådan startede livet på to drenge. Den ældste, Leonard, og den yngste Paul. Leonard var altid den der fik en smule mere opmærksomhed, fordi han var den der skulle arve lenet. Hvert fald holdte faderen mere af sin ældste søn end sin yngste. Ikke at der var stor forskel på behandlingen af dem, fordi det var så svært at holde styr på dem, fordi de lignede hinanden forfærdelig meget. De tilbragte meget tid sammen, fordi de for det meste ikke havde andre at lege med, fordi man jo skulle tænke på deres herkomst, og derfor kunne de ikke lege med den snavsede bondesøn og smedens grove datter, fordi det simpelthen ikke passede. Det var kun de adelige børn der var gode nok for dem, ifølge deres forældre, men hvis barnepigerne ikke passede på, morede de sig med de andre børn, fordi for dem gjorde stand absolut ingenting.
Efter Leonard og Pauls femte vinter, gik de allerede i gang med våbentræning. De skulle være et godt eksempel for Shinnings Len, som var kendt for hærens styrke og deres bueskytters dygtighed, så derfor skulle Lord Shinnings sønner selvfølgelig være blandt de bedste i våbenduelighed, så de blev trænet af de bedste læremestre fra en meget ung alder. De trænede meget hårdt med alle de våben de forskellige læremestre kunne finde på, og hvis de ikke passede ville de ’forsvinde’ og blive erstattet af en ny læremester. Drengene fik aldrig at vide at de var blevet anholdt af deres far, der blev med tiden mere og mere grum, jo ældre han blev. Drengene blev rigtig dygtige til at bruge mange forskellige våben, og de blev meget stærke, og de var meget respekteret blandt de andre børn, hvis de fik tid til at blande sig med dem, fordi de var de stærkeste, men Leonard misbrugte aldrig sin styrke til at tiltvinge sig noget. Han var en rar og venlig dreng, og hvis der var nogen de andre drillede, så var han den der stoppede dem, og han kunne nemt sætte sig i respekt hos dem, fordi han var så stærk og så var han arving til lenet, og så var de bange for hans far, fordi han var en ret grusom mand, men Leonard havde aldrig rigtig haft den store kontakt til sin far. Derfor blev han aldrig den grusomme mand, som mange frygtede at Lord Shinnings arving ville blive.
Da der var gået ti vintre var hesten den næste disciplin som drengene skulle oplæres i og Leonard viste hurtig et stort talent inden for disciplinen. Han blev hurtig en vovehals på hesteryg, og det gik ikke lang tid før han lavede alle mulige kunster, og skøde med bue og pil fra hesteryg, mens han stod på sadlen og hesten var i fuld galop. Han var en vovehals på hesten.
Leonards femtende vinter var over inden han begyndte at interessere sig for lenets ve og vel, og han begyndte at tage sin titel som arving alvorligt. Det var dog ikke sin far han gik til for at lære disse ting, da faderen blev bare mere vred og knotten, og begyndte sågar at vrisse af sin egen familie, så det var rådgiveren han snakkede med. Også en farlig stilling i Shinnings Len, da de kunne miste livet, hvis lensherren ikke var i godt nok humør. Han begyndte at vise sig blandt folket som arving til lenet, talte til dem, og begyndte at lytte til klager, på trods af at han kun var femten vintre gammel, men faderen nægtede nærmest at se folket personligt. Der var dog også en bestemt ting som også ændrede sig i Leonards liv. Han blev indlemmet i Edstroen. Han aflagde sin ed. Han aflagde den til Vannir og Seidfinnir. Han har aldrig fortalt sin ed til nogen, fordi det er en han altid ville holde for sig selv.
Krigen brød ud under tvillingernes syttende vinter. De kom selvfølgelig med i krigen, fordi de rangerede blandt de bedste i våbenduelighed. Leonard husker krigen ikke så tydelig. Han husker kun råb, skrig, susende pile, klingende sværd, vrinskende heste, røg, brand og død. Alt i en stor sammenblanding. Der var ikke meget han husker fra krigstiden, undtagen en episode. Moderen var den der sørgede for lidt munterhed under den hærgende krig. Selskaber blev holdt, men også mest fordi hendes sønner var i en giftefærdig alder. Leonard var mere optaget af krigen, og hvad det gjorde ved folket, og kom desværre ikke til at tale med særlig mange, men der var en der fik ham til at glemme alt andet. Susanna Horndal, niece til Horndal lenets lensherre. En smuk skabning, der fik den unge arving til at falde pladask for hende. Hun var sytten vintre. Han var atten. Det var egentlig meget normalt at han ville vente meget længere tid, men han kunne godt lide Susanna, og bad om at blive gift med hende. Det ville blive til et kommende stærkt venskab mellem Shinnings len og Horndals len, når Leonard ville blive lensherre. Kort inden krigens slutning fødte Susanna deres første datter, Joanna. En rigtig skønhed. Ravnesort hår, store klare blå øjne, og et smukt ansigt. En som mange bejlere ville prøve at få, når hun blev gammel nok, men ligesom sin far var hun mere en rebelsk type, der elskede at komme ud og lege, end at sidde og se pæn ud, hvilket hendes far absolut gav hende lov til.
Leonard begyndte også da han havde fået sin datter at begynde at befri slaver. Han købte dem, og gav dem det liv de gerne ville have. Nogle brød sig ikke om lenarvingens handlinger, mens fattige, dem der kunne risikere at falde i slavehandlernes klør, begyndte at holde mere og mere af ham. Hans anseelse voksede kraftigt blandt den fattige del af pøblen, mens den rigere del af pøblen begyndte at blive glad for ham, fordi han lyttede til deres klager, hjalp dem så godt han kunne, og ganske simpelt viste sig som en ansvarsfuld kommende leder. Han havde dog også sine venner, som han af og til morede sig med når han kunne få tid. De fleste var kammerater fra krigstiden, så små kampe for sjov blev der tit holdt.
Leonards næste børn var to tvillinger, ligesom han selv var. Der blev sagt at det med at få tvillinger måtte lægge til familien. Disse to var også store og kraftige, ligesom Leonard og Paul var, og man kunne se at de var skabt til at blive store og stærke, ligesom deres far og onkel.
Livet fortsatte sin gang, og tiden begyndt at være rolig, mens Leonard tog sig mere og mere af lenet, mens faderen blot knurrede af rådgiveren, der udførte de ordre lensherren havde givet ham. Hæren beholdte deres frygtindgydende styrke, og takket været Leonard, undgik de at Lord Shinning gik i krig med andre lener, for at vinde mere land. Leonard passede sine børn, som blev store, sunde og stærke, og alle tre, også Joanna blev oplært i våbenbrug, og Joanna var lige så duelig som hendes brødre. Shinnings Hus var åbenbart bestemt til at få krigere.
Våben: Sværd: Han har trænet med sværdet i lang tid, så han er langt fra en dårlig fægter. Bue og tilhørende pile: Shinning lenet er berygtet for deres bueskytters evner, og Leonard er ikke en undtagelse. Dolk: Mere et tilbehør end et egentligt våben.
Ganger: Han har en hingst han kalder Halfdan.
Indkøb:
Andet Eden: ”Seidfinnir, de Dødes Fører. Hør min ed, som jeg siger til dig i løn. Jeg sværger ved mit eget blod at hver eneste jeg vil fælde, vil jeg bede for, så han kan komme til dit rige i fred. Jeg vil beskytte de handlende og rejsende, der udsætter sig selv for farer, for at forene vores riger med deres vandring, så de ikke skal frygte for deres liv, så længe det står i min magt at beskytte dem. Vannir, Skjaldenes Kriger. Til dig jeg sværger at holde ondskaben stangen med min magt, som du har givet mig, så mit folk kan være trygt under min beskyttelse, så de ikke skal frygte for deres liv hver dag, og jeg vil gøre alt i min magt for at sørge for deres ve og vel. Ligeledes sværger jeg dig at kvæde om den ærefulde død mine fjender og venner lider under uundgåelige krige, fordi både mine venner og fjender har ret til et ærefuldt kvad, så alle kan høre om deres handlinger i kamp, og deres ædle mod, som de giver dem.”
|
|