Jagten skal sælges.

[Jacob Letonia]

Jacob kom gående roligt hen af gaden med er rådyr over skulderne, det var dødt med et skud lige mellen øjne og han skulle havde det solgt, han havde masser mad bestående af tørret kød og andre bagte genstande han havde byttet sig til for nogle skin, men han skulle på en eller anden måde havde det her solgt, der kom altid udgifter han ikke havde regnet med, så nu skulle det her bare væk, han kunne ikke gå rundt med det her længere, der ville gå biller i og han kunne ikke spise det hele, det krævede at han kunne lave det hele på en gang og i denne del af gangen var det ikke smart, folk ville bare finde ham mistænkelig.
Han gik roligt hen mod en slagter han så ikke havde alverdens vare, han var sikkert meget interesseret i et billigt salg, bare på en eller anden måde, han havde nok ikke selv så meget, men fik han dette dyr for bare halv pris blev han snart på god fod igen og med et så rent skud Jacob havde lavet var pelsen helt sikkert også en del værd. Hans tøj var eller ok pænt, da han nu var i byen havde han taget en hvid brun trøje på og nogle ordenlige bukser, ja endda sko.

[Manuel Sommer]

Manuel gik og legede lidt for sig selv blandt alle boderne, det var godt vejr og det var varmt, han havde et par brune bukser på og en lyseblå trøje med sit læderbælte rundt om maven med dolken og han lille pung hængende der i, i pungen var der 5 kobbermønter han havde tjent ved at sælge nogen af sine træmænd, men idag ville han ikke sælge sine træmænd, han ville lege, med de andre børn, ikke langt fra slagteren stod en gruppe børn, manuel gik hen til dem og sagde ” hej vil i lege med mig spurgte han og så på dem, de begyndte at grine højt og stillede sig rundt om manuel, manuel blev en smule bange og så på dem alle samme, ” som om vi gider lege med et uægte barn, du er ulækker og klam sagde en af drengene og skubbede til manuel så han væltede, ” av heey sagde han og en af de andre drenge sagde ” tjek hans øje, det køre rundt i hoved på ham, det ham, ham med det underlige øje, ham alle taler om ,fordi hans mor var sin mand utro med en tyv, du ligner din far sagde han os selvom han ikke kendte hans far, manuel blev ked af det men vidste det ikke, normalt smilede han hele tiden, men han smilede ikke lige nu, han turde ikke, de begyndte at spytte på ham, og en tredje dreng satte sig ned ved siden af ham og tømte hans pung og sagde ” se hvad jeg fandt sagde han og vidste dem de 5 kobbermønter ” heey det mine jeg har selv fået dem sagde han og en tårere trillede ned af hans kind.

[Jacob Letonia]

Jacob der gik roligt hen mod boden fik pludselig øje på den den lille dreng der løb hen til den alle lille gruppe, han tænkte ikke yderligere over det før at drengen blev skubbet, det var måske ikke så roligt som han havde regnet med, han kunne ikke forstille sig at den dreng havde gjort noget så galt på kort tid. Han gik roligt nogle skridt tættere på og hørte på hvad det var de snakkede om, så den lille dreng var et uægte barn, ligemeget hvad man sagde vidste han hvordan det var at blive behandlet sådan, det var sådan han var blevet behandlet da han boede hos Samson, alle havde jo sagt at nu når han var forældreløs var han intet værd og hans behandling havde ikke været anderledes end den dreng der lå der.
Han kom tættere og tættere på og havde overhørt det meste, det var ikke acceptabelt, han gik hen bag drengen der havde taget pengene og lage en hånd på hans skulder og den dreng der stod ved siden af ham, hans greb var fast og de to drenge kunne gøre hvad de ville, men væk kom de ikke fra den store mand der stod bag dem. "tænk, den eneste tyv jeg kan se er en person der lige har stjålet en pung, tror du ikke at du skal lade andres ting være før at du ender i gabestokken" sagde han og kiggede ned på drengen der pludselig stod med et ansigt i rædsel, han kiggede direkte på Jacobs bue han havde på ryggen og tabte pungen.

[Manuel Sommer]

Drengen der havde smidt pungen så op på jacob og sagde intet andet end undskyld, men manuel kryp sammen på jorden for at dække sin krop for slag og spark han vidste ville komme ,det var i hvertfaldt sket sidst han havdem ødt en gruppe børn som havde drillet ham, endda voksne tævede ham , dog vidste hans forældre ikke at han blev tævet af de andre endnu i hvertfald. Da drengene var løbet sad manuel tilbage på jorden og kiggede op på ham der havde hjulpet ham ” tak Hr. sagde han venligt og det var ret tydeligt han ahvde et øje der var sygt, det kunne ikke fokusere på ting han kunne ikke kontrollere det på nogen måde, ” alle hader mig sage han stille og kiggede ned i jorden, det var dejligt at side på den varme jord, men det så bare ud som om han græd, og var bange, men det var han ikke længere han tørrede øjne og en smil kom på hans læber igen.

[Jacob Letonia]

Jacob kiggede ned på drengen, han var vidst ok, der var ikke sket ham det store kunne han se, så der var vel ikke noget at bekymre sig for. han kiggede på den lille pung på jorden og samlede den op og rakte den til drengen. "den er vidst din, jeg kan ikke forstille mig du ikke har arbejdet for dem, så pas godt på dem." sagde han og gik ned i huk, stadig med hjorten over skulderne, det var noget af et læs, men Jacob havde aldrig haft problemer med vægt, han havde skulle bære meget mere i skoven når han var der, så nu måtte han jo bare overleve som det var. "det var så lidt, men du skal nok passe mere på med hvem du leger med, det er jo ikke altid der kommer folk forbi der har lyst til at hjælpe" sagde han og smilte til drenge som han kunne se smilte igen nu, han alge mærke til øjet, det virkede ikke så pænt, men det var jo nok ikke noget han kunne gøre for, som han så ud nu var han nok mere ædel end nogen anden han havde set i byen, folk følte sig meget hævet over andre og kæmpede for at vise det.
Han lyttede roligt til de små ord han kom frem med. "du ser på det forkert, de udnytter det at du er anderledes til at gøre dem større, du skal bare vise frem hvad du kan, ligemeget hvem man er, kan man lave et navn for sig selv, bare man kæmper for det" sagde han og kiggede hen på en anden slagter bod, "kender du den slagter der står der" sagde han og håbede at det var et nej, han kunne måske godt bruge knægtens hjælp, det krævede bare at han spilled emed, så kunne han måske også få en skilling for det.

[Manuel Sommer]

Manuel tog i mod sin pung og så på manden. ”tak Hr” sagde han og tog pungen og satte den fast i sin bælte igen og sagde” jeg har tjent dem bed at sælge mine træmænd, jeg laver træmænd, jeg elsker at lege med træ, selvom min far heller vil have jeg skal være smed og sådan noget, men jeg vil være ridder og lave noget med træ” sagde han og så på ham, han rejste sig fra jorden og så rundt, folk kiggede på dem mens de gik, de fleste i byen kendte manuel , hvilket var ret tydeligt, nogen få råbte efter manuel ” smut hjem til din far, når nej han er død ” råbte en og forsatte bare med at gå videre, manuel mærkede vreden stige i sig , men lod som ingen ting han smilte bare til manden der havde hjulpet ham, ” jeg hedder forresten Manuel Sommer” sagde han og så på ham og rakte sin beskidte hånd frem, manuel havde ikke været i bad i noget tid, han HADEDE at komme i bad, men vidste at i aften skulle han i bad. Han så på ham da han sagde han skulle passe på med hvem han legede med, det vidste manuel godt, men han havde jo ikke rigtigt nogen venner og så var det svært at finde de rette. ” det ved jeggodt Hr. Men deter svært når man ikke rigtigt har nogen venner, men jeg er ligeglad, jeg behøver ikke venner jeg kan godt lege med mig selv sagde han og smilede. Han lyttede pænt på hvad manden havde at sige, han var virkelig rar at snakke med i forhold til andre han havde mødt, de havde enten slået ham og svinet ham til eller ja endda en der prøvede at voldtage ham, men han var hurtigere og nåede at slippe væk. ” du har nok ret Hr, jeg ved bare ikke hvordan jeg skal gøre sagde han og smilede forsigtigt. Da han blev spurgt om at han kendte slagteren nikkede han og sagde ” ja min far handler der når der er penge til det, han er rigtig venlig, nok en af de eneste her i byen som faktisk godt kan lide mig, han købte 4 af mine træmænd idag til hans børn sagde han og så på ham.

[Jacob Letonia]

Jacob kiggede lidt på ham, han var da høflig nok, så det var nok kun det med øjet der havde gjort at folk havde noget imod ham, men det var jo som man så det, han var ikke van til at dømme personer så hurtigt med mindre de var adelige og det var den er lille dreng helt sikkert ikke. "fædre har altid en drøm om hvad de gerne vil havde deres børn til, men så længe du er glad med hvad du laver, så tror jeg nok du skal klare dig, men hvis du liver tømre, lærer du måske at lave buer som jeg gør" sagde han og lage rådyret fra sig på jorden og tog så sin bue væk fra ryggen og viste ham den, det her var hans egen bue, den han selv havde lavet, dog havde han en bedre, Samsons familie bue, den bue Samson selv havde forbedret efter generations brug af den, den skød perfekt og ikke mange mennesker var istand til at sætte streng på.
Jacob kiggede på drengen mens han stilte sig op, manuel, meget normalt, men da sommer kom ind i det virkede det lidt underligt, han kende sin far, men at være født udenfor ægteskab, selvom man kende ham var næsten umuligt, et hvert par ville gifte sig med det samme hvis de fandt ud af at konen var gravid. "du kan kalde mig Hunt, det gør alle andre" sagde han og gav drengen holden, den lille hånd var ikke rigtig noget i forhold til den muskuløse hånd han selv havde, men det gik dog nok. selvom hans hånd var snavset var det ikke noget Jacob tog sig af, han boede jo nærmest i skoven, snavs kunne ikke skade ham, han tog jeg bare en dukkert i beggen engang, nu hvor det var sommer var den også dejlig varm.
Han kunne godt sætte prikkerne sammen nu, han var et uægte barn og med det øje var han dømt til at blive set skævt til og det gjorde nok han ikke kunne få ret mange venner, men det kunne nu være at Jacob kunne hjælpe ham lidt med det. "hvis man ikke har venner forstår jeg ikke hvorfor du er her, naturen er da et meget bedre sted at lege og der sætter fantasi ingen grænser så at lege med sig selv der er meget letter der er ingen der forstyrre." sagde han og smilte til drengen, det kunne faktisk være han kunne lave en aftale her, han havde jo en ekstra bue, faktisk 3 nu, en af dem var meget nylavet, den var ikke perfekt, men god var den og ikke så hård, den her dreng kunne måske bruge den, de var alligevel ikke til at sælge i sådan en stor by, ingen ville købe en bue fra en random person der ikke kunne vise han var rigtig tømre. "hvad siger du til vi laver en aftale, hvis du vil spille med på en lille komedie for mig så jeg kan få solgt mit bytte, så vil jeg give dig en bue jeg har lavet og nogle pile, så kan du lege med den bue og med den kan du vise at du kan blive en fantastisk bueskytte og endda at dit ene øje ikke laver forskel på noget, for når du skyder med en bue skal du kun bruge det ene øje for at ramme plet" sagde han til ham og så hvordan han reaktion var, det ville nok tage noget tid for den her knægt at lærer at styre buen, men det skulle nok kunne lade sig gøre.

[Manuel Sommer]

Han tog hans hånd de nvar meget stor i forhold til hans egen lille hånd. ” jeg vil bare gerne være ridder eller tømre, eller sådan noget, men min far siger jeg ALDRIG bliver rider fordi jeg er uægte, men jeger ligeglad jeg vil vise dem at jeg godt kan blive det sagde han og så på ham. Da han smed sit rådyr fra sig og vidste ham sin bue tog han pænt i mod den og vendte og drejede den i hånden og tog fat i den som man holdte og prøvede at hive strengen tilbage, det gik ikke særlig godt, han kunne slet ikke hive den særlig langt tilbage ” jeg er svag sagde han stille og så ned i jorden, han smilede lidt, og var skuffede over hvor svag han var. ” min far gav mig tæsk for noget tid tilbage fordi jeg tabte en helt nyt meget dyrt sværd, men det var tungt og jeg kunne ikke løfte det, han ville have jeg skulle bære det over til de andre og så tabte jeg det så det blev skævt, og jeg fik en knytnæve i hoved. sagde han stille og så på ham. Han så på ham og nikkede ” okay Hunt, du kan bare kalde mig manu eller manse, det gør min mor altid sagde han og smilede. Da han sagde han ikke forstod hvorfor han var her, og ikke i naturen sukkede han stille og sagde fordi jeg ikke må tage i natureren alene min far skal altid med og så bliver det aldrig i særlig lang tid fordi ha nikke gider, jeg får kun lov til at tage der ud for at finde træ til mine træmænd, hvis jeg ikke har råd til at købe træ og det ikke altid jeg har det sagde han og så på ham. Da han spurgte om de skulle lave en aftale så han på ham og nikkede, ” det vil jeg gerne, vil gerne hjælpe, jeg hjælper alle der spørger mig pænt om jeg skal hjælpe, jeg behøver ikke få noget for det sagde han stille og så på ham. ” men jeg vil da gerne have en bue, men så skal du os lære mig at bruge den ” sagde han og smilede stort til ham.

[Jacob Letonia]

Jacob kiggede lidt tænksom på ham, han ville være ridder eller tømre, det virkede som et hvert barns drøm, at blive noget stort og blive noget der gjorde en kendt, så man aldrig skulle sulte mere eller noget, men det var desværre en drøm han aldrig rigtig havde set lykkes, men han havde selv en ide om at så længe man kæmpede, så kunne alt lade sig gøre, ligemeget hvad det nu skulle være. "hvis du gerne vil være en af de to ting, så skal du kæmpe for det, men bare fordi du er uægte, så betyder det ikke at det aldrig lykkes, men det kræver blod, sved og tåre at komme frem i verden, så du må ofre dig for at blive god og du skal finde gode lærermestre" sagde han og smilte til ham, det havde han jo selv haft, Samson var en mægtig bueskytte og da han var lille havde han også fået masser hjælp omkring sig.
han lage mærke til hvordan han prøvede at strege buen fuldt ud, men det måtte næsten være fordi at hans bue også var meget stærk, hvis han havde givet ham Samsons havde han aldrig fået en en millimeter tilbage. "styrke kan bygges op, men talent er noget man skal kæmpe for at få frem" sagde han og grinte lidt til ham, der var ikke noget man ikke kunne lærer.
"Fædre er som de er, din far gør det nok ikke fordi at du har været dårlig, men fordi han ved du kan klare det meget bedre, når du løfter noget, så brug hjernen før musklerne, du kan måske finde en anden måde at bære det på" sagde han og trak på skulderne.
Jacob tænkte tilbage fra da han var mindre, han ville på ingen måde lytte til sin far, om han fik prygl eller hvad så gik han ud i naturen, han ville ikke lade sig binde. "du gør vel som du vil, dine forældre kan ikke altid vide hvor du er, men jeg skal nødig få dig i problemer" sagde han og begynde at lække sin taske ned for at finde noget i den, frem fiskede han en Bue, den var ikke lige så stor som de andre, men den var flot lavet. "hvis du hjælper mig, lærer jeg dig at skyde, men resten må du selv klare, prøv at træk i den" sagde han og rakte ham den nye bue, den var ikke så spændt igen, men den var god nok til jagt og meget mere.