Naiish An Guarsioc

[Naiish]

Fulde navn: Naiish (an Guarsioc)
Kaldenavne: Nai, Beagán,
Alder: 13 vintre.
Køn: Dreng.
Hus: Intet
Len: Han er ikke ligefrem født i noget Len, men Lodbrogs Len kommer tættest på og det er også der han befinder sig nu.
Titel: An Guarsioc (Frostens beskytter) som forhåbentlig en dag vil blive til An Cónascaire (Broen). Hvor han kommer fra er det ikke almindeligt at give efternavne, så titler er ganske almindelige. Hans er dog lidt specielle eftersom han er født til dem.
Ansigt: Leo Howard

Erhverv: Slave
Tid: Han har ikke direkte arbejdet som det endnu, men har været fanget i 2 fuldmåner
Dygtighed: Som slave – formentlig elendig, og i øvrigt svær at sælge, fordi han er ustyrlig og ikke taler sproget.

Som An Guarsioc – talentfuld, men uerfaren, hvilket hans tilfangetagelse vist også mere end vidner om. Som alle daoine (mennesker – underforstået hans befolkning) født op til ”Aois Nua” (Den nye tid) er han trænet i kamp og som An Guarsioc er det hans pligt at stå forrest i slagene ved ”An domhan breithe” (Jordens fødsel) om 4 vintre. Mange undervurderer hans evner i kamp, hvilket gør ham til en farlig modstander, der på en god dag godt kan klare en kamp mod op til 3-4 gennemsnitlig trænede voksne. Han har dog stadig meget at lære, og har ikke altid hjernen med i sine kampe.

Kropsbygning: Ganske normal for en dreng på hans alder, men han er genetisk disponeret til en muskuløs krop engang i fremtiden. For tiden er han dog lettere udsultet at se på. Han er lille af bygning set fra gennemsnittet hos daoine og skyder kun omkring 1,50 op.
Hudfarve: Genetisk har han en ret lys hudfarve, men han har tilbragt nærmest hele sit liv udendørs, så hans ansigtskulør nærmest kan forveksles med den fra en sydlænding. Han er dog vokset op i meget kolde omgivelser og det er derfor mere begrænset, hvor meget sol han har fået på den tildækkede del af hans krop, så denne har sin normale lyse kulør stadigvæk.
Hårfarve og -stil: Naiish er født langt nordpå og har tilsvarende mørkt hår. Næsten sort. Hos daoine er det ganske almindelig at man ikke gør noget ved håret, før det når en længde, hvor det er direkte upraktisk, hvorefter det skæres af med en kniv. Naiish er født med en ganske kraftig hårvækst, der krøller let når det er vådt – bølget. Hans pandehår er ført til siden, for at det ikke kan irritere i kamp og det øvrige hår når ham til skuldrene. Det er vildt, ustyrligt, tykt og aldrig redt på nogen måde, så det er ret filtret ind i sig selv på kryds og tværs.
Øjne og ansigt: Hans mest karakteristiske træk for en daoine er helt klart hans øjne. De er ovale og placeret godt en centimeter fra næseryggen, og er generelt af udformning og placering ganske almindelige. Deres farve adskiller sig imidlertid fra de fleste daoines, idet de er meget lyse (súile liath). Der er normalt ikke særlig stor variation i øjenfarve hos daoine, som næsten alle har helt mørkebrune, nærmest sorte, øjne. Naiish’ øjne derimod er helt lysebrune, og kan ved nærmere eftersyn kaldes grålige. Ud fra disse vil han af de fleste daoines kunne udpeges som Guarsioc, idet denne øjenfarve næsten kun ses i denne befolkningsgruppe (fordi titlen går i arv, og de derfor altid er genetisk beslægtede). For en frilænding, som formentlig er vant til stor variation i øjenfarve, vil nok ikke bemærke øjnene som noget særligt. De vil derimod muligvis bide mærke i de resterende ansigtstræk, der falder lidt udenfor gennemsnittet i det frie land, især ved at være grovere og tydelige. Øjenbrynene er mørke og tydelige, men stopper skarpt ved næseryggens udmunding. Panden er lav, men det gælder for denne ligesom for de fleste andre af hans ansigtstræk, at de vil blive grovere med alderen. Kæben er bred og tydelig, og gør ansigtet tilstrækkelig bredt til at mindske fremskydningen af hans kindben. Munden og næsen er velproportionerede til ansigtets størrelse. Læberne er kun meget svagt farvede i forhold til huden. Eftersom han altid har levet et meget aktivt liv, hvor hygiejne ikke har været specielt udbredt er han næsten altid beskidt i både hår og ansigt. Bag venstre øre til omkring en centimeter under kæbebenet har han et karakteristisk ar.
Hverdagstøj: Naiish har levet hele sit liv i ekstrem kulde, så hans påklædning er naturligvis tilpasset derefter. Han bærer flere lag let uldtøj, som er farvet rødt (traditionelt for Guarsioc), men hos andre daoines ofte blot er hvide. Derudover bærer han læderremme, som er viklet omkring blandt andet håndled og både isolerer og forhindrer at tøjet kommer i vejen under en kamp. Derudover bærer han pelse, for at holde på varmen. Hos daoines imellem varierer det en del, fra hvilket dyr pelsene stammer, men der er ingen særlig forbindelse mellem status og hvilken pels man bærer. Det er nærmere et udtryk for, hvilke pelse der lige er til rådighed. Naiish’ pels stammer fra bjergulv og han har gjort sit for at afskrække slavehandlerne fra at tage den fra ham. Indtil videre har de ladet ham beholde den. Indtil videre. Inderst inde bærer han en læderbluse, uden ærmer, med jernplader syet fast omkring mave og bryst, samt på den nederste del af ryggen, som en slags primitiv rustning, der til gengæld er praktisk ved stort set ikke at påvirke bevægeligheden, og samtidig ikke vejer så meget. Omkring halsen bærer han et stykke slebet guld i en læderrem. Guldstykket har religiøs betydning for ham, og han vil for alt i verden ikke miste det. Det bærer påskriften;

”Ar an lá is dorcha. Fáil réidh dom.
San oíche is soiléire. Cosain dom.”

”På den mørkeste dag. Befri mig.
I den klareste nat. Beskyt mig.”

Talenter:

• Hårdfør: Forbløffende hærdet, og hårdfør for sin alder. Der skal meget til at knække ham, både fysisk og mentalt, hvis det da overhovedet er muligt, før han dør. Hans smertetærskel er høj og han reagerer nærmest ikke på trusler.
  
• Kamp: Han har haft et sværd i hånden siden han kunne gå, og han er lidt af et naturtalent indenfor kamp, selv taget i betragtning af at han stammer fra et krigerfolk som daoine.
  
• Lærenem: Et nomadeliv har øget hans tilpasningsevne betragteligt og gjort ham god til at erhverve sig nye egenskaber og viden.
  
• Stædig: Han giver aldrig op. Aldrig.
  
• Adræt og hurtig: Han er fysisk hurtig og på grund af sine ringe størrelse også god til at gemme sig, og ligge på lur, samt forsvinde i mængden.

[/i][/li][/ul]
Svagheder:

• Sproget: Han taler ikke sproget. I hvert fald ikke endnu.
  
• Forhastet: Det er en dårlig vane for ham at handle før han tænker. Det har givet ham mange problemer, men den situation han er i nu, er dog den værste.
  
• Provokerende: Virker ganske enkelt naturligt for ham, at udvise sin foragt for dem, der ikke falder i hans smag. Han ser sig absolut ikke for fin til at råbe eller spytte efter folk.
  
• Alene: Det er et hårdt slag for ham, at han er blevet adskilt fra sin klan.
  
• Uopdragen og nysgerrig: Han kender hverken til traditioner eller skikke i det frie land, men det pirrer hans nysgerrighed. Ikke mindst de spændende genstande der bliver produceret, så som mønter.
  
• Søde sager: Som et helt nyt fænomen for ham, har det virkelig slået ham, at han elsker det!
  
• Diplomati: Er absolut ikke én af hans stærke sider

[/i][/li][/ul]
Planer/drømme: Den mest umiddelbart forestående plan er at slippe fri, men indtil videre har han ikke været særlig succesfuld og kostunderskud har efterhånden afkræftet ham betydeligt. Når det engang lykkedes kunne han godt tænke sig at lære lidt mere om den fjende daoine er oppe imod, men vigtigst er det at han indenfor de næste 4 vintre skal have fundet sin klan, så han kan bistå dem i kampene ved An domhan breithe. Herunder håber han naturligvis at udmærke sig og dermed modtage titlen An Cónascaire. Han frygter ikke kampene ved An domhan breithe, der i hans øjne er en sikker sejr forudsagt af guderne.

Elsker:

• Søde sager
  
• Opmærksomhed
  
• Gøglere/Trubadurer
  
• Solen
  
• At være udendørs
  
• Frihed

Hader:

• At gå i bad
  
• At få ordrer
  
• Afmagt
  
• At sidde stille
  
• Pligter
  
• Ansvar

Hemmeligheder: Han er ikke nogen hemmelighedsfuld type. Han har intet at skjule. Tingene kompliceres dog en hel del af at han ikke taler sproget. I øvrigt kunne han ikke finde på at dele informationer, som på nogen måde kunne besværliggøre en sejr ved An domhan breithe. Følelser er heller ikke umiddelbart noget han deler ud af, men det er mere kulturelt bestemt end om ham som person.
Personlighedsbeskrivelse: Naiish er moden af sin alder. Han er stædig og beslutsom, men lader sig let distrahere og kan have svært ved at holde koncentrationen i for lang tid ad gangen. Han bærer præg af at være impulsiv og kreativ, med en god portion krudt i røven til at holde ham i 5. gear konstant. Han er loyal overfor dem han holder af, og som er gode ved ham, men er ikke specielt ansvarsfuld og bryder let aftaler om end det ikke er med overlæg. Han har ikke helt affundet sig med om han bryder sig om det ansvar, der følger med at være An Guarsioc. Det ligger til ham at være provokerende og ligepå. Han pakker ikke tingene ind, og har et gennemført kropssprog, hvilket gør ham til en person, hvis følelser er lette at læse. Ofte er han forhastet i sine handlinger, og glemmer generelt tit at få hjernen med i sine handlinger og udstråler i mange tilfælde ikke nogen ligefrem imponerende intelligens, hvilket bærer præg af at han stadigvæk er barn og uerfaren. Til gengæld er han hurtigtænkende og ganske lærenem, når noget interesserer ham. Hans psykologiske kompetencer tæller blandt andet en hårdfør mental tilstand, der gør ham svær at knække eller tvinge til noget. Til gengæld har han også mentale svagheder såsom let at lade sig friste og manipulere. Han holder sig et hidsigt temperament, og han finder sig ikke i særlig meget. Hans empati- og sympatievner er kun dårligt udviklede. På den anden side er han meget nysgerrig og stiller mange spørgsmål, til folk han føler sig fortrolige med. Han er dårlig til at tilgive og bærer derfor nag i længere perioder, hvilket i voldsommere tilfælde kan skabe hævntørst, hvor han vil ty til vold, fordi han ikke umiddelbart kender andre oplagte løsninger. Han har et anstrengt forhold til alle, der ikke er daoine, fordi disse skal dø ved an domhan breithe, eller flygte mod nord. Derfor har han svært ved at knytte bånd til dem. Han kan dog til tider være lettere naiv, men er generelt mistroisk overfor ikke-daoine. Død rører ham forbløffende lidt. Han har ikke et forhold til det, som noget nødvendigvis dårligt. Han er derfor heller ikke direkte bange for at dø, hvilket bidrager til hans provokerende adfærd.

Civilstatus: Barn – men vil, når han er 15 vintre gammel, blive udvalgt af en pige ifølge gammel daoine tradition. Dette foregår ved en rituel ceremoni, der finder sted en gang om året, hvor de endnu ugifte piger for mulighed for at tilbyde sig til de drenge der er fyldt 15 vintre det foregående år. Drengene kan herefter vælge ud fra de tilbud de har fået. Ritualet kaldes Ag Gabháil, og akkompagneres af heftig druk og dans.
Forældre:
Far: Drakr An Guarsioc (død)
Mor: Chiss An Buíoch (levende)
Søskende: None
Børn: None
Anden familie: Han anser alle An Guarsioc som nær familie, selvom han kun har mødt ganske få i hele sit liv udover sig selv. I øvrigt er en del af klanen i familie med ham på den ene eller anden måde.

Baggrundshistorie: Naiish er født i årets mørkeste, og koldeste del i det område som daoine kalder ”sléibhte na seaca” (Frostbjergene) langt nord for vinterskoven. Det er ikke urimeligt at sige, at hele hans liv har været én lang rejse. Imirce (vandringen), var begyndt længe inden han blev født og stoppede først for ganske få fuldmåner siden. Som søn af Drakr An Guarsioc og Chiss An Buíoch var der allerede fra han var helt lille særlige forventninger til ham. Det var en vigtig tid han var født ind i, og som søn af An Guarsioc havde han en rolle at spille i an domhan breithe. Han var født i den sidste tid. Det var ikke kun til ham, der var store forventninger til. Alle daoine som levede i den sidste tid, havde et stort ansvar for at forberede sig.

Naiish blev født ind i klanen ”An Dearg”, som oprindelig var bosat omkring ”Lochanna Mór” (De store søer) i den nordlige del af Talamh og talte omkring 500 individer. Han nåede naturligvis aldrig selv, at se Lochanna Mór, men har i løbet af sin opvækst hørt mange historier om dets skønhed. Især fra klanens ældre individer. Da Naiish blev født, var det ikke på det mest hensigtsmæssige tidspunkt. Vintrene i sléibhte na seaca er hårde og mørke, og det var netop her, i et bjergpas, hvor An Dearg var blevet fanget i en snestorm, at Naiish blev født. Fødslen tog hårdt på Chiss, som efterfølgende lå syg med en infektion. Det kompliceredes yderligere af at An Dearg naturligvis ikke kunne vente på at hun kom sig, og hun derfor nødvendigvis måtte fortsætte med dem i bjergene, og det var ikke før de nåede foden af den anden side af bjergene at de slog fast lejr for sommeren. Chiss var imidlertid en hårdfør kvinde, og på trods af at det tog hende flere fuldmåner kom hun sig langsomt. Således blev det til at Naiish tilbragte de to første år af hans liv ved foden af sléibhte na seaca. Der var en god grund til at An Dearg holdt lange pauser i imirce. Først og fremmest bestod klanen af mange aldersgrupper, og det var besværligt at vandre i for lang tid, med ældre og børn. Samtidig var der en grænse for, hvor lang tid de kunne transportere forråd til, og det var nemmere at samle et lager af føde, når man var fastboende. Derfor havde An Dearg lange ophold i imirce med jævne mellem, og bevægede sig dermed kun ganske langsomt sydpå i små etaper. Hertil kom at afstanden var lang, og klimaet ikke altid tillod vandring. Det var derfor et nomadeliv Naiish var født ind i. Han var et lærenemt barn og mange af de mere grundlæggende egenskaber fik han erhvervet sig i lejren de to første år. Allerede da han var 10 måneder gammel, kunne han gå nogenlunde frit og som 1½-årig begyndte han langsomt at snakke, således at da han var 2 år, kunne han opbygge sætninger. Han var i øvrigt et meget energirigt og nysgerrigt barn, hvilket har fuldt ham gennem hans opvækst. Da han kunne gå nogenlunde stabilt, begyndte de første tilvænninger til at have sværd i hånden, men det var først efter han var blevet 2 at den egentlige træning gik i gang. Naiish var ikke speciel på dette punkt. Alle daoine født i den sidste tid, modtog våbentræning fra de var helt små, også pigerne. Det var en del af forberedelsen til an domhan breithe. I øvrigt var daoine i forvejen et krigerfolk, som havde lang tradition for at lære deres børn våbenbrug.

Den næste del af imirce tog 13 fuldmåner og bragte klanen til ”reoite scriosadh” (Frostsletten), hvor de atter opslog lejr, denne gang i 3 år. Selve rejsen var forholdsvis begivenhedsløs, med undtagelse af enkelte angreb fra mindre grupper strainséirí (fremmede). Ved reoite scriosadh udviklede Naiish et tæt forhold til sin far Drakr, som brugte meget tid på at lære ham at slås. Naiish anså det naturligvis stadigvæk blot som en leg. Han var kun et barn. Ikke desto mindre var Naiish dygtig og lærenem, hvilket først rigtig begyndte at komme til udtryk da han var 5 vintre gammel, og havde udviklet den nødvendige motoriske kontrol til at føre et sværd med udmærket præcision. Han var stadigvæk lille, og i praktisk ikke nogen reel trussel for nogen. Samtidig sørgede hans mor for at give ham masser af pligter og holde ham fast beskæftiget. Det var nødvendigt, for Naiish havde ustyrligt meget energi, og fik meget sjov ud af at drille og lægge fælder for andre af klanens medlemmer, der til tider var rette trætte af ham. Da han næsten var 6 vintre gammel begyndte også undervisning i båndet til guderne. Der ville trods alt komme en dag, hvor han ville blive An Guarsioc. Båndet blev ofte dyrket udenfor landsbyen i stilhed, i en form for meditation, men det var aldrig noget Naiish fandt nemt. Uanset hvor meget han lyttede. Hvor meget han mærkede efter. Han følte sig aldrig rigtig forbundet til Oighear. Først da han blev ældre, begyndte han at bilde sig selv ind, at han havde en kontakt til gudernes verden. Da han var 6 vintre gammel slog klanen pløkkerne op og fortsatte sydpå.

Det tog An Dearg 11 fuldmåner at nå til Cathrach, nogle kilometer udenfor hvis mure de endnu engang slog lejr. Undervejs på turen havde sygdom ramt klanen, og dræbt nogle af de svageste. Deres kroppe blev brændt, som traditionen bød det. Tiden ved Cathrach gav Naiish flere oplevelser, som påvirkede ham. Da han var 7 vintre blev klanen angrebet af en gruppe strainséirí, og han blev frygtelig skuffet, da han blev beordret til ikke at deltage i kampen af sin far. Han følte sig udenfor. Det var en slags nederlag for ham. Som 8 vintre gennem gik han igennem modningsritualet, Aibiú. Det var obligatorisk for alle og en meget ubehagelig oplevelse for de fleste. Naiish glemmer det aldrig. Det blæste voldsomt den dag, i det sene efterår. At komme igennem Aibiú var noget man så frem til. At adskille sig fra børnene, var noget ethvert barn stræbte efter. An dearg øjne fulgte hver en bevægelse, mens det iskolde vand dækkede hans krop og han blev rullet i sneen. Kulden var umenneskelig, og hans krop reagerede øjeblikkeligt, med at begynde at ryste. Dragten kom ned over hans skuldre, men den varmede ikke. Den trak højest lidt af vandet væk fra hans krop. Han skulle kæmpe mod Iggt. Det var én af hans bedste venner, men Naiish havde intet problem med at skulle kæmpe mod ham. Han skulle bevise at han var klar. Han knyttede næverne og bed tænderne sammen, men havde lette problemer med balancen, fordi hans ben rystede så voldsomt af kulde. Han kunne ikke fokusere. Det føltes som om kampen varede flere timer, men reelt var det nok ikke mere end omkring 10 minutter. Naiish ville have troet, han nemt kunne besejre Iggt, men hans krop lystrede ikke. Den rystede. Skreg af kulde. Hvem af de to drenge, der modtog flest slag, var der ingen der holdt styr, men én ting var helt sikker. Naiish var ikke tættere på at vinde end Iggt. Kampen endte uafgjort, da den ældste vurderede, at nu var det nok. Naiish var skuffet, men tog ved lære. Når han tænker tilbage på det, kan han godt forstå hvad ritualet skulle vise ham. Det er ikke før man er svag, at man virkelig kan vise sin styrke. Han svor at det aldrig skulle ske igen, og Naiish er meget stærkere i dag, end han var dengang, skønt han stadig har meget at lære. Senere samme år havde Naiish en anden interessant oplevelse. Det er klart, at en ung dreng som ham, var interesseret i, hvad der gemte sig bag Cathrachs mure. Hans far forbarmede sig til sidst over ham, og tog ham med en tur ind til byen. Den stod næsten tom. Alle daoine med tilstrækkelig kræfter var påbegyndt i imirce, og efterladt den ellers imponerende by tom, med undtagelse af enkelte ældre og syge, med for få kræfter til at gå. Disse var efterladt. For Naiish var det ikke desto mindre en positiv oplevelse. Han havde aldrig set noget lignende. Det var et billede på at daoine kunne udrette noget stort, som lå udenfor fatteevnen af en kun 8 vintre gammel knægt. Naiish sugede oplevelsen til sig. Næsten et år fandt en anden stor begivenhed sted i Naiish’ liv. Hans far blev syg. Drakr An Guarsioc, var en stor mand på lige over to meter, og en krop som et bjerg. Han var urokkelig, erfaren og en stor kriger, og det skar i Naiish’ hjerte at se ham ligge i sin seng, nærmest ubevægelig. Tyfus blev enden på ham, efter et par fuldmåners sygdom. Således mistede Naiish sin far, da han var 9 vintre gammel, og det medførte en række konsekvenser. An t-athrú (forvandlingen) skulle finde sted. Guldsmykket, som han stadig bærer om sin hals den dag i dag, blev smedet, for at beskytte ham, når den endelig forbindelse til guderne verden skulle finde sted. I 10 dage blev han i et telt, og gentog rituelle hymner. Han ridsede symboler for verdensbilledet i jorden. Spiste ikke. Efter 10 dage forlod han templet som An Guarsioc. Tjener af Oighear. Naiish var imidlertid stadig kun et barn og overordnet besad han ingen umiddelbare lederegenskaber, så det er klart at det ikke gav ham nogen ”politisk” indflydelse i klanen. Et ældre klanmedlem ved navn Ucchigo overtog den fysiske træning af ham. Da Naiish var 10 vintre gammel, var det tid for An Dearg at komme videre. Det tog dem 6 fuldmåner at nå den sidste kendte del af Talamh. Anaithnid. Bjergkæden i syd.

Ved foden af Anaithnid tilbragte An Dearg 2 vintre, og forberedte sig på turen ind i det ukendte. 11 vintre gammel fik Naiish lov til for første gang at afprøve sine styrker i rigtig kamp. En gruppe af strainséirí, som havde fulgt bjergkæden østfra ramte an dearg, hvilket resulterede i kamp. Naiish skaffede sig arret under venstre øre, men dræbte 3 strainséirí på egen hånd. Det var her at Naiish for alvor fandt ud af at fjenders død ikke rørte ham det mindste. Han var koldblodig fra yderst til inderst. Det var også første gang han for alvor satte sig i respekt hos an dearg. Det var forventet af ham, at han på nuværende tidspunkt kunne gøre modstand i kamp, men Naiish var bedre end det. Han havde talent. En heldig egenskab for An Guarsioc. Lige inden han blev 12 vintre forelskede han sig for første og eneste gang i hans liv indtil videre. I en pige ved navn Gia. Han håber stadig at hun vil vælge ham til Ag Gabhál, men han hverken var eller er sikker på, om hun gengælder hans følelser. Efter 1½ vintre ved Anaithnid gik turen ind i det ukendte.

Det tog klanen 10 fuldmåner at nå vinterskoven. Turen gennem Anaithnid var hård, og undervejs støtte klanen på den første anden klan de havde mødt på hele imirce. Død. Den anden klan var tilsyneladende blev fanget i en lavine, i et smalt bjergpas, som også An Dearg bevægede sig igennem. Blæst havde frigjort deres forpinte, frosne kroppe fra sneen. Et chokerende syn, som satte sig et mentalt aftryk i Naiish. An Dearg slap dog helskindet igennem og nåede den anden side af bjergene, og herfra gik vejen til vinterskoven forholdsvist nemt. An Dearg havde aldrig set en skov af den størrelse før, fordi større træer var sparsomme og mere spredte længere nordpå. De opslog base. De var næsten 5 vintre før tid. Vejret var stadig meget koldt, men alligevel mildere her end daoine var vant til. Det fortalte dem at de var nået til det rette sted. De sidste forberedelser måtte gøres før an domhan breithe. Der var våben der skulle smedjes. Børn der skulle trænes. Tøj der skulle forstærkes med metalplader. Tiden nærmede sig. I øvrigt begyndte de langsomt, men sikkert, at danne en vej gennem den ellers næsten uigennemtrængelige skov. Ved vinterskoven støtte An Dearg på to andre klaner, som var ankommet før dem, ”Ón bhfarraige” (Fra havet) og ”As mhachaire” (Fra sletten).

As mhachaire var en større klan end An dearg med omkring 1400 medlemmer og to An Guarsioc. En voksen mand, og så en yngre knægt, som kun var et år ældre end Naiish, ved navn Iyo. Naiish og ham kom hurtigt godt ud af det med hinanden. Iyo var i modsætning til Naiish ikke specielt god til kamp. Han var trænet godt, som enhver daoine, men Iyo var mere end tænker end Naiish. Ikke desto mindre supplerede de hinanden godt, og delte den samme forkærlighed, for at provokere og drille andre klanmedlemmer. Det var en vinter efter var ankommet til Vinterskoven, da Naiish var 13 vintre gammel, at tingene ikke længere gik som planlagt. Iyo og Naiish havde begivet sig dybt ind i vinterskoven som et resultat af en leg, hvor Naiish jagtede Iyo. Ved en tilfældighed havnede de i en lysning. Naiish kravlede op i et træ, for at få udsigt, men det eneste han kunne se var skov så langt øjet rakte. Det gjorde ham nysgerrig. Han ville gerne vide, hvor lang skoven var. Således vendte Naiish tilbage til klanen den aften og foreslog at han forsøgte at trænge hele vejen igennem skoven. Forslaget blev godkendt, så han overtalte Iyo til at tage med ham og snart var de to på vej gennem skoven, med rigelig proviant. Ellers var skoven et udmærket sted at jage. Det havde klanerne allerede erfaret. Det tog ham og Iyo to uger at komme så langt at skoven langsomt begyndte at tynde ud og træerne stod mere spredt. Det var da de skulle til at vende tilbage og melde deres succes at begivenhederne tog en drejning. I udkanten af skoven, slog de lejr, men i løbet af natten blev de vækket af skridt fra heste. Angrebet kom bag på dem. De havde ikke forberedt sig godt nok, og nu betalte de prisen for deres uerfarenhed. Slavehandlere havde fået øje på en handelsvare i de to drenge, og selvom de begge kæmpede havde de ikke en chance. Iyo dræbte en og Naiish tre, inden det gik op for slavehandlerne at de her gjorde modstand. Da slavehandlerne organiserede sig havde de to drenge ikke en chance. Naiish besvimede efter et spark i baghovedet, og vågnede op i lænker. Iyo var med ham.

De to drenge fik lov at gå bag slavehandlernes heste, sammen med 11 andre slaver og tempoet var derfor langsomt, mens de begav sig sydpå mod Vintervind. Efter 1½ fuldmåne døde Iyo af sult og udmattelse, mens Naiish stadigvæk holder ud. Det er nu 2 fuldmåner siden han blev taget til fange, og karavanen har nået Vintervind.

Våben: Det er klart at slavehandlerne har taget alle våben fra ham, så han har ikke længere nogen. Normalt bærer han et kort sværd, der nogenlunde passer til hans størrelse og en kniv. Han kender ingenting til fx bue og pil.
Ganger: None. Han transporteres med slavekaravanen og i klanen blev hestene mere brugt til transport af genstande end mennesker.
Indkøb: None

Andet
Ordforklaring:

• Ag Gabhál: ”Forlovelse”. Daoine tradition, hvor ugifte piger en gang om året, for lov at kurtisere de nyligt 15 vintre gamle drenge, der herefter udvælger sig deres livspartner ud fra de kurtisaner de får. Det er en rituel fest, som foregår over flere dage og akkompagneres af druk, musik og dans. En dreng eller pige, der tilfældigvis er født indenfor en Ag Gabhál får lov at vælge fuldstændig frit til deres egen Ag Gabhál.
  
• Aibiú: ”Modning”. Obligatorisk modningsritual, normalt gennemført når man er omkring 8-9 vintre gammel. Vedkommende afklædes i landsbyens centrum og overhældes med iskoldt vand og rulles i sne. Personen bliver følgende iklædt en rituel dragt, der i form minder om en poncho og tvinges til at kæmpe en nævekamp mod en jævnaldrende. Kampen slutter når landsbyens ældste vurderer det tilstrækkeligt, eller den ene part giver op. Uanset om kampen vindes eller tabes er ritualet gennemført.
  
• An: Er blot en bestemt artikel (sætningsopbygning)
  
• Anaithnid: ”Ukendt”. Det sydligste område daoine antager som en del af Talamh. Består af en bjergkæde lige nord for vinterskoven. Denne er dog for nylig blev krydset i forbindelse med imirce.
  
• An Buíoch: ”Den taknemmelige”. Titel, bæres ligesom efternavn.
  
• An Cónascaire: ”Broen”. Er en titel, der kun kan gives til de bedste An Guarsiocs under An domhan breithe. Den repræsenterer overgangen fra 1000 år med frostguden, Oighear, til 1000 år med solguden, Lasair, som kun An Cónascaire vil kunne skabe forbindelse til. De er nødvendige for at Aois Nua kan opstå.
  
• An Dearg: ”Det røde folk”. Navnet på den klan Naiish stammer fra.
  
• An Domhan Breithe: ”Jordens fødsel”. Det er forudsagt at dette skal ske ved blodsudgydelse og dækker derfor over en række kampe, som skal finde sted om 4 år og sikrer overgangen fra Oighear til Lasair.
  
• An Guarsioc: “Frostens beskytter”. Titel, som går i arv og repræsenterer en forbindelse mellem mennesket der bærer titlen og frostguden, Oighear. Der er stor respekt om An Guarsioc og titlen kan kun bæres af én person i en klan på omkring 500 individer. De har ofte lederroller i deres klan (hvis de da er modne nok til det), og har en central rolle ved An domhan breithe, hvor de bedste vil modtage titlen An Cónascaire.
  
• An T-Athrú: ”Forvandlingen”. Den periode en person bruger i ensomhed, udførende religiøse ritualer, inden denne opnår den fulde kontakt til gudernes verden, og dermed kan kalde sig An Guarsioc. Længden varierer, men er oftest mellem 6 og 15 dage. Umiddelbart før an t-athrú gives personen guldsmykket, med formålet at beskytte dem fra de dødes ånder, som forsøger at trænge igennem fra gudernes verden.
  
• Aois Nua: ”Den nye tid”. Henviser til tiden efter An domhan breithe, hvor daoine skal leve under solguden, Lasair.
  
• As Mhachaire: ”Fra sletten”. Navnet på en klan.
  
• Beagán: ”Den lille”, ”Skravlet”. Uformel titel, som bruges som efternavn, fx Naiish Beagán.
  
• Calafoirt: Himmelhvælvingen. Porten til den anden verden.
  
• Cathrach: Den eneste store daoine by, med omkring 40.000 indbyggere. Den ledes af 14 personer, alle af An Guarsioc afstamning. Byen er forladt efter imirce. Der findes ingen andre byer i Talamh af noget nær samme størrelse. De største klaner udenfor byen tæller ikke mere end omkring 2000 individer.
  
• Cruthaíonn: ”Skaber”. Guden der ifølge religionen formede jorden og skabte livet, samt Oighear og Lasair. Guden befinder sig ikke længere i menneskets verden ligesom Oighear og Lasair, men derimod i en verden, som kan ses gennem Calafoirt. Cruthaíonn former og skaber stadig liv på andre verdener, der ses som stjernerne.
  
• Daoine: ”Menneske”. Betyder i sin oprindelig form udelukkende menneske, men bliver i dag også brugt til at adskille det ”rigtige menneske” fra den magt som skal bekæmpes for at An domhan breithe kan finde sted.
  
• Imirce ”Vandringen”. Henviser til den forudsagte vandring mod syd i forberedelsen til an domhan breithe.
  
• Lasair: Solguden, som daoine skal leve under i Aois Nua.
  
• Lochanna Mór: ”De store søer”. Geografisk område i det nordlige Talamh. Hjemstavn for bl.a. An Dearg. Er reelt ikke søer, men et kompliceret fjordsystem, og består således af saltvand, hvilket forhindrer at de fryser til. I meget hårde vintre, hænder det dog alligevel.
  
• Oighear: Frostguden, som daoine har levet under de sidste 1000 år.
  
• Ón Bhfarraige: ”Fra havet”. Navnet på en klan.
  
• Reo: ”Iskoldt”. Det nordligste geografiske område, som daoine kender til.
  
• Reoite Scriosadh: ”Frostsletten”. Geografisk område i det centrale Talamh. Goldt og fladt islandskab strækker sig til alle sider. Om sommeren minder det om forpint tundra.
  
• Sléibhte Na Seaca: ”Frostbjergene”. Teanga navn for geografisk område i den centrale del af Talamh. Lang og høj bjergkæde, med kun få bjergpas det er muligt at passere igennem.
  
• Strainséirí: ”Fremmede”. Brugt om uorganiserede grupper af folk, hvis oprindelse ikke er kendt for daoine, men som tilsyneladende kommer østfra, og ofte er aggressive. Det er almindeligt at daoine angriber dem ”at sight”.
  
• Súile Liath: ”Grå øjne”. Karaktertræk som er typisk for An Guarsioc. Skyldes en genmutation for mange hundrede år siden, der har gået i arv fra den ene An Guarsioc til den næste, fordi den genetisk er dominerende. An Guarsiocs i mange forskellige og spredte klaner har súile liath, hvilket tyder på en fælles forfader. Øjnene er ikke rent faktisk grå. I hvert fald ikke i overbevisende grad. I virkeligheden er de nærmere meget lysebrune, hvilket dog tydeligt fremgår blandt daoine, hvor øjenfarven nærmest uden undtagelse er mørkebrune, næsten sorte.
  
• Talamh: Det land, hvori daoine lever. Det er ikke et egentlig land, men dækker bare over det landområde, som er kendt for daoine og strækker sig fra Reo i nord til Anaithnid i syd.
  
• Teanga: Det sprog daoine taler. Der findes forskellige dialekter, men de varierer ikke mere end at de fleste daoine kan forstå hinanden.
  
  Religion (Overordnet):
  I begyndelsen var kun den golde jord, som stod tom, indtil guden Cruthaíonn (skaberen), formede den. Dannede bjergene ved at trække i jorden. Skabte søer ved at bære vandet fra havet. Skabte planterne, dyrene og mennesket. Cruthaíonn vendte derefter tilbage til, hvor han kom fra, men skabte på vejen en port til hans egen verden (Calafoirt) og to guder til at tage sig af hans nyformede jord. Oighear og Lasair. Calafoirt (porten til den anden verden) er tydelig at se om natten i form af himmelhvælvingen. Himlen, eller den anden verden, består af en flad skive, hvorpå Cruthaíonn vandrer og med jævne mellemrum skaber nye verdener, der ses som lysende prikker (stjernerne).
  
  Når man dør, krydser man Calafoirt til den anden verden, og det er derfor vigtigt at brænde liget, så asken kan stige mod himlen. Således forkorter og faciliterer man overgangen.
  
  Lasair er repræsenteret ved solen, mens Oighear er repræsenteret ved jordens centrum, som daoine mener, er en enorm kugle af is. Det var meningen at Oighear og Lasair skulle overvåge og beskytte jorden ligeligt, men på den første dag kom de to guder i kamp, fordi de var uenige om mennesket ville leve bedst i kulde eller varme, selvom Cruthaíonn havde tænkt lige dele af hver. Kampen resulterede i en splittelse således at mennesket i syd fik varme (Lasair) og mennesket i nord (daoine) fik kulde (Oighear), og svor at kampen skulle stå endnu engang i tidens slutning (1000 år ifølge daoine kalender), men denne gang mellem menneskene ved an domhan breithe, hvor daoine kan gøre sig fortjent til 1000 år under Lasair. De to rasende guderne skiltes og gemte sig hver især så langt fra hinanden som muligt. Oighear i jordens centrum og Lasair højt oppe på himlen lige under Calafoirt.
  
  De dødes ånder mister forstanden, og det er derfor vigtigt at disse ånder slipper ud gennem Calafoirt til den anden verden, så de er fanget der og ikke på jorden. Dette giver under normale omstændigheder ikke problemer. An Guarsioc, som har forbindelse til den anden verden, er imidlertid sårbare overfor åndernes vrede, og kan i værste tilfælde blive besat, miste forstanden eller sågar dø. Disse er derfor nødt til at beskytte sig, hvilket sker i form af særlige medaljoner, som de bærer på sig. Fælles har disse medaljoner en afrundet form og indeholder en inskription. Både inskription og materiale af medaljonen kan dog variere, selvom guld er mest almindeligt.
  
  Af religiøse traditioner kan nævnes bl.a. Aibiú, An T-Athrú, fejring af henholdsvis Oighear og Lasair ved vinter- og sommersolhverv, afbrænding af de døde, m.fl.
  

- (det kom lidt sent til min opmærksom, at du måske allerede havde planer for landet mod nord, men håber du alligevel vil tage denne karakter til overvejning )

[/blockquote]

[Mariah Urbram]

Profilen er godkendt.
Velkommen til Våbenskjold!