Post by Cara Tornblad on Jan 22, 2012 23:04:26 GMT 1
[/b] Cara har en lettere dragende udstråling. Hun formår at fange folks opmærksomhed, med eller mod deres vilje og hun udnytter det ugenert til egen vinding.
Fulde navn: Cara Glynis Vinter
Kaldenavne: For at slippe for sit forhadte, påtvungne efternavn, går Cara i reglen under det påtagede navn, ”Tornblad”. Dertil kendes hun i sit eget miljø bedst som ”Jomfru Natskygge”. Kun de nærmeste kender hendes egentlige fornavne. Horeunge, bastard og alle de andre kønne ting der følger med at ens far ikke vil kendes ved en.
Alder: 18 vintre
Køn: Kvinde
Hus:
Len: Fjerde len, under Sinning.
Titel: -
Ansigt: Michelle Ryan
Erhverv: Lommetyv, forførerske, danser, giftmorderske – hun har mange talenter
Tid: Så længe hun efterhånden kan huske. Hun husker kun svagt tiden mens hendes mor levede og dermed før hun havnede i det lyssky miljø. Der gik ikke længe før den nuværende leder af Sommerdals tyvelaug tog hende under sine vinger og hun er fulgt med ham op ad rangstigen.
Dygtighed: Cara har et medfødt talent for botanik og planter, som kunne være blevet brugt til gavn for mange. I stedet bruger hun det til det modsatte og er god til det. Hun forstår at udnytte sine feminine fordele til fulde og gør det uden skrupler.
Kropsbygning: Cara er slank, men absolut ikke tynd. Hendes krop er kvindelig og velskabt med smukke kurver og lige linjer. Hun har en atlets smidige krop og er stærkere end hun umiddelbart ser ud. Hun har efterhånden nået sin fulde højde på omkring 1.70 meter.
Hudfarve: Som den typiske nordbo er hun forholdsvis bleg, selv efter at have opholdt sig i solen. Det giver hende et næsten porcelæns-agtigt udseende.
Hårfarve og -stil: Mørkebrunt, næsten sort. Hun bærer det som regel delvist samlet i nakken med et simpelt spænde.
Øjne og ansigt: Intense blå øjne der har det med at fange folks opmærksomhed som noget af det første og som altid ser, vurderende og køligt på verden omkring hende. Et ansigt med pæne symetriske træk, en nydelig lille næse og fyldige læber.
Hverdagstøj: Cara har absolut ikke mange likvide midler at gøre med, men hun formår alligevel altid at være velklædt og har et skjult talent for at være kreativ med det hun har. Selvom det aldrig bliver i dyre stoffer, så bliver hun sjældent forvekslet med en simpel tøs på gaden, med mindre det er det hun ønsker. Hun klæder sig dragende og forførerisk med sans for drama og detaljer, og med fuldt overlæg. Generelt er hun ikke bange for at tiltrække opmærksomhed. Nærmere det modsatte.
Talenter:
Botanik Cara har en omfattende viden om planter og deres anvendelsesmuligheder. Hun kan slå en mand ihjel med selvsamme ligeså vel som hun måske kunne redde hans liv.
Intelligens Selvom Cara tit underspiller, så skal man ikke tage fejl af hendes gode hoved. Hun er lynende intelligent og tit to skridt foran hvem hun nu end forsøger at manipulere til et eller andet. Hun har et imponerende overblik over selv en presset situation og evnen til at bevare hovedet koldt.
Knive Cara har et glimrende talent for knivkamp. Ikke noget med store daggerter, men små, fikse knive der kan gemmes på strategisk rigtige steder og listes uset frem når situationen kræver det.[/i][/ul]
Svagheder:
Empati Cara er lettere afstumpet når det kommer til andres følelser. Hun gemmer sine egne sande følelser så langt væk, at andres bliver et irritationsmoment i stedet.
Mænd Hun kan ikke helt holde fingrene fra dem, selvom ingen af dem kommer tæt nok på til at opdage kvinden bag maskerne.
Arrogance: Sin arrogante og til tider taktløse og dominerende natur. Hun kan bedst lide at få sin vilje.[/i][/ul]
Planer/drømme: Cara har alle intentioner om at komme så højt op i hierakiet i tyvelauget i Sommerdal som muligt. Uanset hvad det kommer til at koste. Derudover har hun en altid tilstedeværende higen efter hævn over sin far som hun diskret arbejder på mulighed for at føre ud i livet.
Elsker: Magt, både fysisk og psykisk.
Den luksus som kun penge kan købe, når man ikke er heldig at kunne stjæle sig til den.
At danse, selvom hendes foretrukne måde at danse på, er milevidt fra de adeliges fine fester. Caras foretrukne facon er alene, med alles øjne på sig.
Hader: Sin status som bastard og de begrænsninger den skaber for hende når folk finder ud af det. Den sidder altid i baghovedet på hende.
At være sulten, og det sker med jævne mellemrum trods alt. Hendes lunte bliver om muligt endnu kortere når hun går rundt med knurrende mave.
Selvmedlidenhed, det giver hende en ubændig trang til at hakke på den der henfalder til det, som en ravn over et døende dyr.
Hemmeligheder: Sit sande efternavn og hvem hendes far er.
Personlighedsbeskrivelse: Cara er hårdhudet og beregnende. Hun involverer sig aldrig med et andet menneske, uden at vide hvad det er værd for hende, og hvad hun kan få ud af det. Livet har vist hende, at tilværelsen er hård og ikke giver ved dørene: Man er sin egen lykkes smed, og det har hun for øje i alt, hvad hun gør. Alt har en pris, og er man villig til at betale, er alt til salg. For Cara er der kun en vej, og det er frem, gerne med hende forrest. Det er yderst vigtigt for hende ikke at spilde tiden og hun er ofte en naturlig igangsætter, når ting skal ske. Det er ikke altid, hun lige når at overveje en situation så nøje, før hun tager en beslutning, men til gengæld tager hun altid konsekvensen for sine handlinger.
Hun tager så godt som aldrig et nej for et nej. Alle regler kan bøjes og meninger kan ændres. Lidt konkurrence skader ikke i hendes erhverv, det virker nærmest bare opildnende på hendes jagtinstinkt, omend hun er af den ganske ensporede mening, at konkurrence ikke bare skal overvindes. Den skal elimineres.
Selvtillid er ikke noget, hun har for lidt af; faktisk kan hun være temmelig egocentreret og arrogant. Hun synes dog selv hun bestemt har noget at have det i. I alt hvad hun foretager sig, vil hun have kontrollen og bestemme farten. Hun mener selv hun sidder hvor hun gør ganske fortjent, og hun vil bruge næsten alle midler og alle mennesker for at kravle videre op ad rangstigen.
Man skal ikke true hende eller kræve af hende, så tager hun hævn. Hun glemmer aldrig et forræderi, og hun er tålmodig ud over alle grænser. Hun kan vente. Det gør bare hævnen så meget sødere.
Caras klare fordel ligger i hendes evne til at skifte mellem flere personligheder. Den mest fremtrædende – og den man sædvanligvis vil møde – er hendes hårde, ret ufølsomme tilgang til tingene. Hendes natur er genstridig og farvet af hendes erfaringer: livet er en maskerade af magtfuld viden. Men på et øjeblik kan hun skifte til en forførisk sødme, der drager de fleste mod hendes kvindelighed. Hun vil endda lade dig tro, at du kan besidde hende. De mennesker der har hendes tillid kan tælles på én hånd.
Civilstatus: Alene – og foretrækker det sådan. Ingen bindinger.
Forældre: Ewell Isgar, Ridder, 50 år gammel. Mor: Igraine Mantle, afdød (blev kun 29 år gammel før hun døde af sygdom)
Søskende: Hun ved hun har to halvbrødre i sin fars ægteskab, men hun har aldrig mødt dem.
Børn: -
Anden familie: -
Baggrundshistorie: Cara husker sine barneår med blandede følelser. Allerede som helt lille var hun meget overladt til sig selv. Hendes mor prøvede så godt hun kunne, men i bund og grund var pigen uønsket og hendes mor ingen stærk personlighed der kunne ignorere de skæve blikke. Hun har altid vidst hvem sin far var, men også tidligt lært, at hun ikke skulle gøre sig nogen forhåbninger om, nogensinde at få ham at se, andet end på afstand i mængden.
Cara udviklede sig hurtigt til et barn der var svært at omgås. Hun passede aldrig ind, og de andre børn kunne ikke lide hende. Hendes smukke ydre gemte på en utiltalende personlighed, der slog og bed de andre børn. Hun stjal og snød, hvor hun kunne komme til det. Negativ opmærksomhed var også opmærksomhed.
Hendes mor blev slået ned af sygdom da hun var bare otte og over det næste halve år kunne hun kun se til, mens moderen langsomt sygnede hen og til sidst udåndede, ædt op indefra af sygdommen. Der var ingen der hverken kunne eller ville tage Igraines bastard-unge til sig og Cara havnede på gaden sammen med så mange andre.
Skæbnen ville at hun ad kringlede veje, og med et brændende ønske om at komme langt væk fra sit fødselssted, havnede i Sommerdal. Kort efter at være ankommet her, mødte hun den karismatiske Roald, en del af Sommerdals tyvelaug. Af uvisse grunde, tog han den utilnærmelige tøs under sine vinger og der er hun blevet.
Hun kan måske ikke kvæle sin genstridige natur og hårde facon helt, men hun forstod at holde sine venner nær og sine fjender nærmere. Hun oplevede sig selv stifte venskaber, som hun aldrig selv havde overvejet, og hendes forbindelser voksede gennem det miljø hun nu var en del af. Det var måske nok ikke venner på den måde, som andre ville forstå ordet, men gode forbindelse med gensidig nytte og forståelse.
Hun holder sig som regel indenfor Roalds nærhed som hans højre hånd og han er en af de få der får lov at give hende ordrer, uden at hun straks sætter hælene i og der hviskes fortsat i krogene om hvorvidt hun var indblandet i det magtskifte der der skete, da tyvelauget skiftede leder for ganske nyligt.
Våben: Adskillige mindre knive i forskellige udformninger gemt strategisk rigtige steder i tøj, støvler og lignende.
Ganger: Sine gode ben
Indkøb: -
Andet
Intet endnu
[/blockquote]
