Post by Admin on Jan 8, 2012 17:37:55 GMT 1
Edstroen
Edstroen er en gammel religion som har eksisteret på både Fligøerne og i Det Frie Land i umindelige tider. I Edstroen tror man at en række Magter bestemmer over de fleste af livets facetter. Man tror at der er en anden, magisk verden bag den virkelige, og at man ved at sværge en ed til denne verden og holde sit løfte, kan sikre sig held i livet og hjælp til at finde til Det Hinsides, hvor man forenes med sine forfædre.
Når man fylder femten vintre skal man sværge sin Ed i edstroen. Det foregår til solhverv, hvor de som skal sværge indtræder i de voksnes rækker – i teorien i hvert fald, sjældent i realiteten.
De sværgende får hjælp og råd til hvilken ed de skal sværge, hvad de skal love Magterne og hvad de skal forlange, dét og normalvis rigelige mængder alkohol. Når eden skal sværges efterlades den sværgende i fred på det sted han forbinder med den valgte Magt (eller de valgte). Her sværger han sin ed, og er herefter fuldbåren Edsvoren.
I Edstroen er også en stærk respekt for tingenes naturlige og almindelige tilstand. Der skal stærke argumenter til for at ændre noget. Det sagt er der en hel del Edsvorne der gerne tager skridt for at sikre stabilitet og forening.
En ed kan tage mange former, og det er ikke unormalt at en Edsvoren sværger nye eder, eller laver andre aftaler med sine valgte Magter med tiden. Hvorvidt man fortæller andre hvilke eder man har svoret varierer, men som udgangspunkt betragtes en mands (eller kvindes, begge køn sværger) som hans (eller hendes) egne.
Navnene og naturen af Magterne er enormt forskelligt fra sted til sted – nogle har Magter der slet ikke findes andre stedet i landet. Eller som kun tilhører et eneste hus. Det er ikke det vigtige – det vigtige er respekten for Eden (og man skal i øvrigt også holde sit ord over for venner og edsbrødre).
Af de mest almindelige magter kan nævnes:
Seidfinnir – Magiens, dødens, bjergenes og rejsens gud, der bliver forestillet som en sortklædt mand i hærget kappe og et udhungret ansigt. Han fører mennesket til Dødsriget, vogter over rejsende og bevogter verdens indretning.
Vannir – Krigernes, kongernes, kunstnernes og kvadenes gud. Vannir er en lyshåret, glatbarberet mand i gyldent panser der holder ondskabens horder tilbage med sit sværd Blutbrandr. Når han ikke slås sidder han på sine trone i Vannirheim og giver kloge råd til sine undersåtter. Han belønner dygtige kunstnere, og er gud for skjaldene og de som kvæder. Vannir kan ikke bare slås, han kan også skrive kvad om det.
Jorunn – Jorunn er den kvindelige gud for mysterier, list, skønhed, klogskab og månen. Hun hjælper kvinder, retfærdige tyve (et omdiskuteret begreb), elskende, lærde og de som er vågne om natten. Hun forestilles som en ung, smuk, mørkhåret kvinde med et mystisk smil på sine læber. Det siges at hun snor Vannir om sin lillefinger, men altid skændes med Seidfinnir.
Vala – Vala er jagtens, skovens, blodets, modets og øllets gudinde. Hun beskytter den brave, den dristige og den tapre. Hun giver bytte til den som fortjener det, og straffer den grådige og den nidrige. Hun kan drikke den største mand omkuld og gør det gerne med latterbrøl og stor morskab.
Et andet element af Edstroen er en række Edsborge – ensomme, kolde huse i bjergene hvor mennesker sværger at bruge en del af deres liv i cølibat og stilhed. Som munke, altså. De hjælper de allerfattigste, skriver landets historie ned og uddanner mod betaling unge mænd i at skrive, læse og andre lærde discipliner.
Edstroen er en gammel religion som har eksisteret på både Fligøerne og i Det Frie Land i umindelige tider. I Edstroen tror man at en række Magter bestemmer over de fleste af livets facetter. Man tror at der er en anden, magisk verden bag den virkelige, og at man ved at sværge en ed til denne verden og holde sit løfte, kan sikre sig held i livet og hjælp til at finde til Det Hinsides, hvor man forenes med sine forfædre.
Når man fylder femten vintre skal man sværge sin Ed i edstroen. Det foregår til solhverv, hvor de som skal sværge indtræder i de voksnes rækker – i teorien i hvert fald, sjældent i realiteten.
De sværgende får hjælp og råd til hvilken ed de skal sværge, hvad de skal love Magterne og hvad de skal forlange, dét og normalvis rigelige mængder alkohol. Når eden skal sværges efterlades den sværgende i fred på det sted han forbinder med den valgte Magt (eller de valgte). Her sværger han sin ed, og er herefter fuldbåren Edsvoren.
I Edstroen er også en stærk respekt for tingenes naturlige og almindelige tilstand. Der skal stærke argumenter til for at ændre noget. Det sagt er der en hel del Edsvorne der gerne tager skridt for at sikre stabilitet og forening.
En ed kan tage mange former, og det er ikke unormalt at en Edsvoren sværger nye eder, eller laver andre aftaler med sine valgte Magter med tiden. Hvorvidt man fortæller andre hvilke eder man har svoret varierer, men som udgangspunkt betragtes en mands (eller kvindes, begge køn sværger) som hans (eller hendes) egne.
Navnene og naturen af Magterne er enormt forskelligt fra sted til sted – nogle har Magter der slet ikke findes andre stedet i landet. Eller som kun tilhører et eneste hus. Det er ikke det vigtige – det vigtige er respekten for Eden (og man skal i øvrigt også holde sit ord over for venner og edsbrødre).
Af de mest almindelige magter kan nævnes:
Seidfinnir – Magiens, dødens, bjergenes og rejsens gud, der bliver forestillet som en sortklædt mand i hærget kappe og et udhungret ansigt. Han fører mennesket til Dødsriget, vogter over rejsende og bevogter verdens indretning.
Vannir – Krigernes, kongernes, kunstnernes og kvadenes gud. Vannir er en lyshåret, glatbarberet mand i gyldent panser der holder ondskabens horder tilbage med sit sværd Blutbrandr. Når han ikke slås sidder han på sine trone i Vannirheim og giver kloge råd til sine undersåtter. Han belønner dygtige kunstnere, og er gud for skjaldene og de som kvæder. Vannir kan ikke bare slås, han kan også skrive kvad om det.
Jorunn – Jorunn er den kvindelige gud for mysterier, list, skønhed, klogskab og månen. Hun hjælper kvinder, retfærdige tyve (et omdiskuteret begreb), elskende, lærde og de som er vågne om natten. Hun forestilles som en ung, smuk, mørkhåret kvinde med et mystisk smil på sine læber. Det siges at hun snor Vannir om sin lillefinger, men altid skændes med Seidfinnir.
Vala – Vala er jagtens, skovens, blodets, modets og øllets gudinde. Hun beskytter den brave, den dristige og den tapre. Hun giver bytte til den som fortjener det, og straffer den grådige og den nidrige. Hun kan drikke den største mand omkuld og gør det gerne med latterbrøl og stor morskab.
Et andet element af Edstroen er en række Edsborge – ensomme, kolde huse i bjergene hvor mennesker sværger at bruge en del af deres liv i cølibat og stilhed. Som munke, altså. De hjælper de allerfattigste, skriver landets historie ned og uddanner mod betaling unge mænd i at skrive, læse og andre lærde discipliner.
Edstroen er lavet af Iago, mange tak til ham!