Mellissa Alcure

[Mellissa Alcure]

Fulde navn: Mellissa Alcure
Kaldenavne: Lille Skjoldmø, Lis
Alder: 13
Køn: Pige
Hus: Alcure
Len: Ørnelenet
Titel: Lady
Ansigt: ”Fair Adenydd” af Golden-Seven (deviantArt)

Erhverv: Kammerpige for Lady Isgar
Tid: 3 måneder
Dygtighed: Mellissa er en udmærket kammerpige, men gør ikke meget for sin Lady, udover sine pligter.

Kropsbygning: Normal
Hudfarve: Til tros for at hun er vokset op i sydvest, er Mellissas hud fin og lys.
Hårfarve og -stil: Blond, oftest løst og børstet så det skinner som flydende honning.
Øjne og ansigt: Hendes øjne er sandfarvede. De mest markante af hendes ansigtstræk er hendes let opadvendte næse. Hendes ansigt er dog generelt i forandring, og er ved at ænder sig fra et barns, til en kvindes.
Hverdagstøj: Kjoler passende til hendes stand, og ærende.

Talenter:
Teoretisk kamp
Som en del af Alcure familien er Mellissa blevet undervist i kampens kunst allerede fra en ung alder. Selvom hun er blevet trænet i praktisk kamp også, har hun indtil videre ikke vist noget større talent der. Hun har dog haft stor succes med at rette på sin bror under hans træning.

Høj smertetærskel
Fra sine yngre dage, hvor hun trænede kamp med sin bror, er Mellissa van til at få tæv med træ sværd. Vilde lege er heller ikke fremmede for hende, og i kombination har dette gjort at Mellissa kan tåle mere end de fleste andre piger, inden hun begynder at græde.

Harpespil
Mellissa har altid elsket harpespil, og har brugt utallige time på at spille og øve sig, siden hun fik sin træ harpe i gave på sin tiende navnedag.

Overblik
Melissa er utrolig god til at holde styr på flere ting samtidig. Om det er at følge med i to samtaler på én gang til et selskab, eller tre fjender på kamppladsen kommer ud på det samme.

Svagheder:
At tale om sig selv
Mellissa kan tale om vejret, kamp, musik, kunst og hvad man ellers kunne forvente en ung Alcure kunne snakke om. Hun kan også lytte til selvvigtige mænd tale om dem selv i timer uden at blinke, men når det så bliver hendes tur er det eneste hun kan få ud en vag undskyldning om at hun må gå. Det har sjældent været relevant for andre hvad Mellissa enlig tænker eller vil, så derfor er hun aldrig blevet rigtig god til at tale om det, men bliver konsekvent forlegen og føler sig umådelig akavet når det en sjælden gang sker.

Havet
Mellissa bryder sig ikke om havet, og vil til hver en tid foretrække at rejse til lands. Hun er utrolig svag til søs og bliver let søsyg. Derudover kan hun heller ikke svømme, hvilket kun gør hende mere utryk.

Hendes kærlighed til Edwin Julyan Lodbrog
Kærlighed er en smuk ting, selv blandt de adelige. I hvert fald så længe man kun elsker en mand af samme stand som en selv. Mellissas kærlighed faldt dog uden for denne veldefinerede kategori da hun forelskede sig i Edwin. Skønt hun indså at de aldrig ville kunne være sammen, formindskede det dog ikke hendes følelser. Hun har dog taget sig til takke med at betragte ham på afstand, og hjælpe ham hvor hun kan, så han kan få så godt et liv som muligt – med eller uden hende.

Planer/drømme: Mellissa er stadig usikker på sin fremtid. Hun ønsker hun kunne være med Edwin, men ved det aldrig vil kunne ske. Hun ved endnu ikke om hun vil finde sit et godt parti og blive en rigtig Lady, eller følge i sin families fodspor og samle sværdet op som Skjoldmø. Hun drømmer også om en dag at blive udnævnt til dronning af kærlighed og skønhed til en turnering.

Elsker: Edwin, ride om kap, harpespil
Hader: Regn, uoprigtighed, dyremishandling
Hemmeligheder: Mellissas mest upassende hemmelighed er hendes kærlighed. Derudover har hun også en tendens til at låne forskellige våben og liste sig ud for at holde sine kampfærdigheder ved lige, når Lady Isgar ikke kigger.

Personlighedsbeskrivelse: Mellissa er ikke direkte sky eller genert, hun siger bare ikke så meget, med mindre hun bliver spurgt. Men selv når man så falder i snak med hende, presser hun aldrig sin egen mening på. Hvis hun er uenig kommer hun med logiske modargumenter, eller gemmer sin holdning som ’almen moral’. Lykkedes det på den anden side at komme ind på livet af hende, finder man ikke så få overraskelser. Under den fine Ladys overflade gemmer der sig en vild pige, der ikke er bange for at ride om kap eller samle et våben op.
De få der når ind til hende får sig også en loyal ven de kan regne med, i tykt og i tyndt.

Civilstatus: Ugift, endnu ikke trolovet
Forældre: Ser Garlin Alcure, Alcure husets overhoved og leder af Ørnelenet. Lady Alcure, levende
Søskende: En bror på 16.
Børn: -
Anden familie: -

Baggrundshistorie:
Mellissa var for ung til at huske den reelle krig, men de turbulente år efter satte sine præg på den unge Alcure. Skønt familien blev pådraget den enorme ære der var Ørnelenet, medfødte denne ære også et enormt ansvar for hendes forældre. Fra den ene dag til den anden gik de fra at være en simpel ridder og hans viv, til at skulle styre et len. Skønt at Garlin og hans viv gjorde hvad de kunne for at se deres børn, var det en sjælden glæde. Det meste af Mellissas opdragelse blev overladt til barnepiger, anstandsdamer og engang imellem hendes bror, der oftest brugte hende som prøveklud for den nyeste kampteknik han havde lært.
Da Mellissa blev ældre lærte hun de selv samme teknikker, som det var tradition i familien, og der gik ikke længe inden hun indhentede sin bror, skønt han var tre år foran. Mellissas teori var upåklagelig, og når de indøvede bevægelserne var hendes slag som taget direkte ud fra lærebogen. Til tros for dette, lykkedes det hendes dog aldrig at slå sin bror i kamp. Altid gjorde han noget uventet, lavede en finte der ikke stod i bøgerne eller svang lavt hvor han burde have svunget højt. Skønt sin overlegenhed i teorien, og til sin lærers store skuffelse, lagde Mellissa sværdet på hylden. Hun var træt af at blive tæsket gul og blå, og hvis hun ikke engang kunne tæve sin bror, hvordan skulle hun så nogensinde blive Skjoldmø? Nej, så var det bedre at blive en rigtig Lady, omgivet af tjenestepiger, silke og juveler, ligesom i skjaldenes kvad! At være en Lady viste sig dog hurtigt at være noget markant andet end hun havde forestillet sig. Det var ikke nok at kunne neje, tiltale folk korrekt og spille harpe. Nej, hun skulle også kunne den udvidede heraldik, genkende et hus på des farver og et utal af andre kedelige gerninger. Mellissa var blevet ældre, og selv hendes fader kunne se, at han datter ikke længere holdt den samme interesse for bøger som hun havde. Det stod klart for Garlin at hun havde brug for at opleve livet som Lady mere i praksis, og samtidig måske opleve lidt af verden.

Snart efter var Mellissas ting pakket, og hun blev sendt af sted nord på, for at assistere og følge Lady Isgar. Mellissa var ivrig efter at lærer fra Ladyen i starten, men snart dukkede en distraktion op, som regn fra en klar himmel bare behageligt. Først nægtede hun selv at anerkende det. Det var kun naturligt at blive distraheret, når alt omkring en var nyt, men i takt med at hendes tanker blev fyldt mere og mere af én eneste ting, blev det sværere at benægte. Lige meget hvad hun lavede, eller hvor hun var, så kunne hun ikke holde op med at tænke på hvornår hun kunne se Ser Isgars væbner igen. Hun var forelsket i Edwin Julyan Lodbrog.

Våben: Skønt Mellissa er i stand til at bruge de fleste våben nogenlunde, bære hun til dagligt kun kniv.
Ganger: Samril, En nøddebrun hoppe med hvid blis.
Indkøb:

Andet

[Mariah Urbram]

Profilen er godkendt.
Velkommen til Våbenskjold!