|
Post by Ava Louisa Thorburn on Mar 12, 2012 14:22:56 GMT 1
Hans lette rødmen kom bag på Ava der havde forventet en reprimande. En velfortjent reprimande, ville hun havde syntes. Og hans smil forvirrede hende yderligere, men hun blev samtidig lettet. Han lod ikke til at være helt så snobbet som mange af de andre rige folk hun havde mødt, men det kunne også bare være at han havde en særligt god dag eller noget i den stil. Da han havde vendt ryggen til, vendte hun sig selv tilbage mod søen, hvor det gik op for hende at det måske var derfor han havde rødmet. Han ville kunne se hende næsten klart alligevel. Hun tøvede, kiggede tilbage over skulderen, men besluttede sig så for at gøre det alligevel. Nu havde hun vel ikke rigtigt noget valg. Imens hun klædte sig af, blev hun ved med at kaste blikke over skulderen for at sikre sig at han ikke kiggede. Det var ikke så høfligt, og et eller andet sted også fuldstændigt fjollet, men hun kunne ikke lade være. Hun satte sig så på kanten og gled ud i det kølige vand. Det blev hurtigt ret dybt, og hun havde håbet at det havde været lidt varmere. "Sådan," sagde hun, lidt usikkert, hvorefter hun dukkede hovedet under, så hun også kunne få gjort noget ved sit hår, der næsten havde fået et gråt skær af bar støv og skidt. Hun prøvede at koncentrere sig om at vaske sig i stedet for om hvor meget han ville kunne se når han vendte sig om mod hende igen.
|
|